Det sunde liv er i fokus ved et arrangement i Jyllinge.

Det sunde liv er i fokus ved et arrangement i Jyllinge.

Foredrag og smoothies i Jyllinge: Få motivation til en sundere livsstil

"FitforFuture" og "Lev det Sunde liv" er gået sammen om et arrangement, der byder på foredrag, stande og goodiebags

Det er for mange mennesker rigtig svært at finde motivationen frem, når vi skal efterleve den sunde livsstil.

Men nu kan man få inspiration og værktøjer til, hvordan man i en travl hverdag kan aktivere sin motivation og hvad der kan ligge til grund for, at vi har så svært ved at fastholde de gode vaner.

FitForFuture i Jyllinge ved Christina Breuning er nemlig gået sammen med fitnessinstruktør, personlig træner og kostvejleder Lotte Skovgaard Larsen fra "Lev det Sunde liv" om et arrangement tirsdag den 13. november fra kl. 19.00 til 21.00 i Møllehaven 12A i Jyllinge.

Programmet for aftenen vil indeholde foredrag om motivation og vaner, psykologien bag at leve balanceret, risici ved inaktivitet, positive effekter af en sund livsstil og lidt om næringsstoffer. Denne aften tager man hul på de udskældte kulhydrater og hvordan man håndterer dem i kosten.

Kl. 18.30 The mobile Coffee Shop og stande åbner, kl. 19.00 velkomst ved FitforFuture, kl. 19.05 kost og træning, motivation og vaner ved Christina Breuning fra FitForFuture og kl. 19.30 Spisning, følelser og problemløsning ved Rum for Terapi, psykolog Lene Christiansen.

Kl. 20.00 er der pause med mulighed for at besøge stande og netværke og kl. 20.15 vil Lotte Skovgaard Larsen fra "Lev det Sunde Liv" fortælle om kulhydrater samt gennemgå risici ved overvægt og inaktivitet. Kl. 20.30 fortæller Jesper Gønge Rasmussen, tidligere Ironman-deltager, hvordan finder man tid til at prioritere og motivere sig selv.

Derefter mulighed for at besøge standene med alt fra makeup til massage og smoothies. Der bliver serveret gratis vand og frugt samt goodiebags. Billetter købes via hjemmesiden fitforfuture.dk. Seneste tilmelding er 6. november.

Publiceret 18 October 2018 07:08

SENESTE TV