Holdet er klart til Ganløse Revyen 2019. Pressefoto

Holdet er klart til Ganløse Revyen 2019. Pressefoto

Ganløse Revyen er klar til 2019-sæsonen

Liselotte Krogager tager førersædet på Ganløse Revyen

Liselotte Krogager skal igen i år stå på scenen på Ganløse Revyen. Men i år skal hun løbe lidt stærkere, for hun sætter sig også i instruktørstolen, lyder det i en pressemeddelelse fra revyen..

Sidste år fejrede Liselotte Krogager sit 40 års revyjubilæum på Ganløse Revyen, hvor hun også blev nomineret til Årets Dich ved Revyernes Revy.

Det er ikke første gang, Liselotte Krogager skal instruere en revy. For ud over at have stået på revyscenen i over 40 år, i alt lige fra Grenå Revyen hvor hun debuterede til Rottefælderevyen i Svendborg, har hun instrueret et utal af revyer som Søndersø Revyen, Studenterrevyen og Revy i Teltet.

Nye og gamle ansigter

Liselotte Krogager har ifølge pressemeddelelsen en stor kærlighed til Ganløse Revyen. Hun elsker det intime i den lille scene, hvor man trækker vejret sammen med publikum. Hun siger, at det er en totaloplevelse, både for skuespiller og publikum, med hele den unikke stemning der på kroen.

Selvom Liselotte Krogsager har stor erfaring som både skuespiller og instruktør, har hun valgt at tage Jan Hertz, som tidligere har instrueret Ganløse Revyen, som konsulent.

Liselotte Krogsagers hold består i 2019 af lige dele nye ansigter og lige dele gengangere. Martin Knudsen, er et kendt ansigt på Ganløse Kro gennem mange år, hvor han har optrådt med sin faste partner Stine Bruun. Sidste år var han også med i Ganløse Revyen.

Det ene nye ansigt på Ganløse Kros scene er Kim Hammelsvang, som har været en af hovedkræfterne bag Kerteminderevyen. Han er bedst kendt for sin flotte karriere på flere af de danske teatre, som Det Ny Teater, Odense Teater og Folketeateret. Mange vil sikkert genkende ham fra tv-serierne Forbrydelsen og Dobbeltgænger.

Kapelmesteren, Christian Berg, er også et nyt ansigt på Ganløse Kro. Han er uddannet sanger og dirigent på Det kongelige Danske Musikkonservatorium.

Musikeren Josef Aarskov har været med i Ganløse Revyen flere gange, sidst i 2013. Han har faktisk også lagt stemme til en Ganløse Revy-reklame. For ud over at være musiker, kan han også skrive komponist, speaker og lysdesigner på sit visitkort.

jbe

Publiceret 18 October 2018 06:14

SENESTE TV