Der er masser af koncerter i vente til

Der er masser af koncerter i vente til "Spil dansk-ugen". Mostphoto

Lokal kirke markerer "Spil dansk-ugen" med masser af livemusik

I alt fire koncerter står døren i Gundsømagle Kirke og på Gundsømagle Bibliotek. Også på biblioteket i Jyllinge og fejres ugen

Landet over står tiltaget "Spil dansk-ugen" for døren med arrangementer frem til den 4. oktober.

Spil Dansk-ugen er med andre ord blevet Danmarks største musikbegivenhed i al sin bredde og mangfoldighed. En lang række radiostationer, bl.a. alle DR's radiokanaler, spiller eksempelvis lutter dansk musik.

Og lokalt er der også stor opbakning til "spil dansk-ugen" - ikke mindst i Gundsømagle Kirke, hvor der afvikles to koncerter.

Det første finder sted søndag den 28. oktober kl. 15.00, hvor Sognegården i Gundsømagle får besøg af jazzsangerinden Clara Vuust - der er kendt i lokalområdet som souschef på Kulturskolen. Clara Vuust har siden sin debut i 2013 med albummet ”Here’s to Love” for alvor slået sit navn fast på den danske jazzscene.

Til efteråret udkommer hun med sit 3. album, og i den forbindelse lægger hun vejen forbi Gundsømagle Sognegård. Med sin nordiske, lyriske klang giver hun den amerikanske jazz tradition en europæisk tone, og i sammenspil med den italienske pianist og accordionist Francesco Calì bringes tankerne til lange sommeraftener i Italien og fransk chanson med den karakteristiske harmonika i centrum. Musikerne byder indenfor til en koncert med kærligheden og romantikken i højsædet, hvor nordiske toner og amerikansk jazz tradition møder middelhavs varme og stemning.

Næste koncert er tirsdag 30. oktober kl. 17.00, hvor der er koncert i kirken med lokale børn og unge. Det er blevet en tradition, at orkestre og soloelever fra Kulturskolen afholder koncert to gange årligt - forår og efterår - sammen med kirkens kor. Denne gang med et program bestående af dansk musik. Efter koncerten kan man spise sammen i Sognegården.

Også onsdag 31. oktober kl. 19.00 er der musik i Gundsømagle Kirke. Her er alle velkomne til Aftensang i kirken, hvor kirkesanger Kristina og organist Lene synger og spiller danske aftensalmer og sange, og hvor der også vil være fælles sang sammen med kirkens voksenkor.

Kor gæster biblioteket

Endelig er der torsdag den 1. november kl. 16.30 - 18.30 et fælles "spil-dansk arrangement" på Gundsømagle Bibliotek, hvor kirkens kor synger med. Her kan man komme ned på Rosentorvet og synge med og nyde hyggen med en kop kaffe og en småkage.

Onsdag den 31. oktober kan man opleve en historie med sang og bevægelse på Jyllinge Bibliotek, mens biblioteket i Gundsømagle torsdag den 1. november byder på koncert med Gundsømagle Kirkes Spirekor, Ungdomskor og Voksenkor. Endelig byder Jyllinge Bibliotek mandag den 29. oktober på arrangementet "Disney - syng sammen".

"I Roskilde tror vi på musikken som en måde at gøre livet bedre og sjovere på. Vi tror på, at mere musik giver et stærkere fællesskab. Vi arbejder for at skabe kreative, musiske mennesker som kan berige vores kommune. Det er Spil Dansk som begivenhed med til at understøtte," siger Roskilde-borgmester Joy Mogensen om deltagelsen i ugen.

Publiceret 23 October 2018 06:12

SENESTE TV