Naser Khader, der her ses med Klaus Aare Bang er valgt som konservativ folketingskandidat i Roskilde. Pressefoto

Naser Khader, der her ses med Klaus Aare Bang er valgt som konservativ folketingskandidat i Roskilde. Pressefoto

Naser Khader valgt som ny folketingskandidat i Roskilde Valgkreds

Naser Khader afløser Brian Mikkelsen som folketingskandidat

På mandagens opstillingsmøde i Roskilde Konservative Vælgerforening blev Naser Khader (MF) valgt som konservativ folketingskandidat i Roskilde Valgkreds.

Naser Khader afløser Brian Mikkelsen, der i juni 2018 trak sig som folketingsmedlem og erhvervsminister for et job som direktør i Dansk Erhverv.

Stor erfaring

Naser Khader er 55 år, og han blev i 2015 valgt ind i Folketinget som kandidat i Østjyllands Storkreds. Naser Khader er uddannet cand.polit. fra Københavns Universitet. Han varetager en række ordførerskaber i Folketinget, bl.a. udlændinge- og integrationsordfører, forsvarsordfører og retsordfører. Han er ligeledes medlem af Udenrigspolitisk Nævn.

Med valget af Naser Khader har konservative i Roskilde fået en kompetent og erfaren folketingspolitiker, der vil arbejde for at varetage Roskildes interesser i Folketinget.

Publiceret 23 October 2018 10:41

SENESTE TV