Skjold Burne i Egedal Centret er netop blevet kåret til Danmarks bedste Skjold Burne. Her ses de lokale ejere Anette Andersen, Brian Nielsen (i midten) og Carsten Nielsen.

Skjold Burne i Egedal Centret er netop blevet kåret til Danmarks bedste Skjold Burne. Her ses de lokale ejere Anette Andersen, Brian Nielsen (i midten) og Carsten Nielsen.

Danmarks bedste Skjold Burne ligger i Stenløse

Skjold Burne i Egedal Centret er på fornemste vis kåret til "årets butik" blandt landets 40 Skjold Burne-butikker

Af
Kenneth Tanzer

Glæden er stor i disse dage i den lokale Skjold Burne-butik i Egedal Centret.

Og det er der bestemt ikke noget at sige til, for butikken i Stenløse er netop blevet kåret til "Årets Skjold Burne".

"Det er vi meget stolte over. Den anerkendelse og det store skulderklap betyder rigtig meget for os. Det er jo et bevis på, at vi som butik gør det godt," siger de tre søskende Carsten Nielsen, Anette Andersen og Brian Nielsen, der sammen ejer og driver Skjold Burne-butikken i Stenløse.

På landsplan ligger der 40 Skjold Burne-butikker, så kåringen er et tydeligt bevis på den udvikling, som den lokale butik har gennemgået.

Markant udvikling

"Det er første gang, at vi løber med denne pris, og det er naturligvis en stor hæder, men vi havde ikke regnet med det eller direkte gået efter det. På den måde har det ikke været et mål. Når valget så alligevel er faldet på os, så hænger det nok sammen med vores udvikling, hvor vi er gået fra at være en udpræget kiosk til at være en specialbutik med fokus på blandt andet vine, øl og spiritus. Derudover har vi også rykket os meget i forhold til aktiviteter med forskellige smagninger af både rom, whisky og gin-smagninger. Det er en udvikling, som er sket løbende og helt naturligt, men for 13 år siden så vi lyset og ideen i at blive en specialbutik. Det har vi ikke fortrudt, for det har været en succes for os. Vi vil gerne gå forrest og vise, at man bliver nødt til at gå andre veje og gøre mere end bare at stå bag disken og vente på kunderne," siger Carsten Nielsen, som understreger vigtigheden af et fortsat fokus på kiosk-konceptet.

"Vi vil stadig være den lokale specialbutik, men samtidig have fokus på kiosk-delen. Det lokale aspekt betyder meget for os, så Hr. og Fru. Jensen kan stadig komme herned og købe deres avis og deres lotto-kupon," siger Carsten Nielsen.

Skjold Burne i Egedal Centret, der blev belønnet med champagne, diplom og en guld-hoptimist, er med sine 43 år én af landets ældste Skjold Burne-butikker.

Publiceret 29 October 2018 12:00

SENESTE TV