Denne trailer er efterladt på Toppevadvej ved Ganløse. Ifølge borgere, som ønsker at være anonyme, så er traileren efterladt af rockergruppen Satudarah. Privatfoto

Denne trailer er efterladt på Toppevadvej ved Ganløse. Ifølge borgere, som ønsker at være anonyme, så er traileren efterladt af rockergruppen Satudarah. Privatfoto

Ganløse-borgere har fået nok: Rockere anmeldt for at dumpe trailer og campingvogn

Nordsjællands Politi har modtaget en anmeldelse om rockergruppen Satudarah, der angiveligt har efterladt en trailer og en campingvogn på henholdsvis Toppevadvej og i Hareskoven

Af
Redaktionen

Nogle borgere fra Ganløse, der ønsker at være anonyme, anmeldte søndag aften rockergruppen Satudarah til Nordsjællands Politi.

Årsagen til anmeldelsen skyldes, at rockerne, ifølge borgerne, har efterladt en fyldt trailer i vejkanten på Toppevadvej tæt på genbrugsstationen, ligesom de har sat en campingvogn af i Hareskoven.

"Det er noget forbandet svineri, og det hører ingen steder hjemme. Det er almindelig kendt, at de har tilholdssted på Ringbakken i Ganløse/Toppevad, så de burde kunne finde ned til genbrugsstationen i Toppevad," lyder det fra borgerne, som understreger, at det ikke er første gang, at rockergruppen efterlader affald.

Flyder med affald

"Vi er nogle stykker, som jævnligt har set, at de ved deres adresse har smidt en masse affald - blandt andet dåser og papir. Tidligere er der også blevet dumpet asbestaffald rundt omkring i Ganløse. Nu har vi bare fået nok, og derfor har vi valgt at kontakte politiet og Egedal Kommune," lyder det fra borgerne.

Publiceret 06 November 2018 11:56

SENESTE TV