Midt- og Vestsjællands Politi kan melde om en soloulykke i Gundsømagle, hvor føreren havde alkohol i blodet. Arkivfoto

Midt- og Vestsjællands Politi kan melde om en soloulykke i Gundsømagle, hvor føreren havde alkohol i blodet. Arkivfoto

Havde alkohol i blodet: 65-årig bilist kørte ind i fartdæmpende foranstaltning, så bilen væltede rundt på siden

Kvindelig bilist var onsdag aften impliceret i en soloulykke på Gulddyssevej i Gundsømagle

Af
Kenneth Tanzer

Onsdag aften kl. 18.33 fik Midt- og Vestsjællands Politi via alarm 112 en anmeldelse om et solouheld på Gulddyssevej i Gundsømagle.

Ifølge politiet, så havde personbilen påkørt en fartdæmpende foranstaltning, så bilen væltede rundt på siden.

Kan blive straffet

"Vi traf en 65-årig kvinde fra lokalområdet, der blev testet med alkometeret, som viste at hun havde alkohol i blodet - dog ikke over det tilladte. Hun blev anholdt og taget med til en blodprøveudtagelse, som det er rutine, hvis man er påvirket af alkohol og bliver impliceret i et færdselsuheld. Når resultatet af blodprøven foreligger, skal vi tage stilling til, om føreren skal straffes i forhold til sin kørsel," oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Ifølge politiet, så kom ingen personer til skade ved uheldet

Publiceret 08 November 2018 11:04

SENESTE TV