I Roskilde Kommune ændrer man nu retningslinjerne for indskrivning til dagtilbud. Arkivfoto

I Roskilde Kommune ændrer man nu retningslinjerne for indskrivning til dagtilbud. Arkivfoto

Nye retningslinjer for opskrivning til dagtilbud

Nye retningslinjer for, hvordan forældre søger om plads i dagtilbud, sendes nu i høring i Roskilde Kommune

Barnets alder har indtil nu været det gældende kriterium, når forældre har skrevet deres barn op til en plads i kommunens dagtilbud.

Men fra 1. januar 2019 er det opskrivningstidspunktet, der bestemmer rækkefølgen på ventelisten i forhold til at få tilbudt en plads i det forslag til nye retningslinjer, som Skole- og Børneudvalget i Roskilde Kommune nu sender i høring i forældrebestyrelserne.

Men det vil stadig være sådan, at hvis man skriver sit barn op senest 8 uger efter fødslen, vil barnet få fødselsdatoen som opskrivningsdato. Hvis forældrene senere ønsker at komme på venteliste til et andet dagtilbud end det, de er skrevet op til, får de dog en ny dato fra den dag, de er blevet skrevet op til det nye dagtilbud.

"Vi har pladsgaranti i kommunen, og det ændrer de nye retningslinjer selvfølgelig ikke ved. Men de betyder, at ventelisten bliver mere gennemskuelig for forældrene, fordi der ikke pludselig kan komme børn ind på ventelisten foran de børn, der allerede står der," siger formand for Skole- og Børneudvalget Jette Henning.

Publiceret 09 November 2018 07:04

SENESTE TV