Politi og beredskab måtte fredag formiddag rykke ud til Toftehøjskolen i Ølstykke, hvor en dreng var faldet ned i en kælderskakt. Foto: Steven Knap/Byrd

Politi og beredskab måtte fredag formiddag rykke ud til Toftehøjskolen i Ølstykke, hvor en dreng var faldet ned i en kælderskakt. Foto: Steven Knap/Byrd

Efter falde-ulykke på Toftehøjskolen: Dreng er ikke kommet alvorligt til skade

10-årig skoleelev slap heldigt fra fredagens ulykke, hvor han faldt ned i en kælderskakt

Af
Kenneth Tanzer

Den 10-årige dreng, der fredag formiddag faldt ned i en fire meter dyb kælderskakt på Toftehøjskolen i Ølstykke, er ikke kommet alvorligt til skade.

Det oplyser Søren Trier Høisgaard, Chef for skole og dagtilbud i Egedal Kommune.

"Den sidste melding jeg har fået fra lederen på distriktsskolen er positiv. Drengen har det heldigvis okay og er sluppet heldigt fra ulykken. Det er vi alle meget glade for at høre," siger Søren Trier Høisgaard til Lokalavisen Egedal.

Den 10-årige dreng, der også er elev på Toftehøjskolen, blev kort efter ulykken kørt på Rigshospitalet, mens elever, lærere og forældre blev underrettet.

"Omstændighederne taget i betragtning, så blev meddelelsen om ulykken håndteret fint af elever og lærere på skolen. Det er også vigtigt at understrege, at ulykken beskrives som hændelig og skete under en leg. Det skyldes ikke en fejl på bygningen eller konstruktionen," siger Søren Trier Høisgaard.

Publiceret 12 November 2018 09:39

SENESTE TV