Sognepræst Kaj Bollmann modtager her en check på 5.000 kr. fra Gundsø Rotary Klub´s præsident Anne Vissing.

Sognepræst Kaj Bollmann modtager her en check på 5.000 kr. fra Gundsø Rotary Klub´s præsident Anne Vissing.

Gundsø Rotary Klub giver bidrag til julehjælp i Jyllinge Sogn

Udsatte børn og voksne kan se frem til en god jul efter støtte fra Jyllinge Sogns Julehjælp

En del af det overskud, der blev genereret ved årets Sankt Hans arrangement på "Klinten" i Jyllinge, hvor mange borgere fra Jyllinge og opland mødte talstærkt op, gik i år til Julehjælpen i Jyllinge Sogn.

For nylig fik sognepræst Kaj Bollmann overrakt en check på 5.000 kroner fra Gundsø Rotary Klub´s præsident Anne Vissing.

Dermed får udsatte voksne og børn også mulighed for at få en god jul ved hjælp og støtte fra netop Jyllinge Sogns Julehjælp. Samtidig har Gundsø Rotary Klub igen doneret penge til lokale og godtgørende formål med midler som mange lokale Jyllingeborgere har været med til at donere via deres køb af mad og drikke på Kilnten ved Sankt Hans arrangementet.

"Det er endnu et tydeligt kendetegn på Jyllingeborgernes evne til at stå sammen og hjælpe hinanden. Hvis man er interesseret i at høre mere om hvad netop Rotary er og hvad vi, udover at være et stærkt erhvervsnetværk, gør for vores medmennesker - globalt og lokalt - så tag kontakt til os," lyder opfordringen fra Gundsø Rotary Klub.

Publiceret 02 December 2018 06:05

SENESTE TV