Stenløse Kirke danner mandag den 17. december rammen om en julekoncert med Østsjællands Harmonika Orkester. Arkivfoto

Stenløse Kirke danner mandag den 17. december rammen om en julekoncert med Østsjællands Harmonika Orkester. Arkivfoto

Stenløse Kirke byder på festlig julekoncert med harmonika-orkester

Mandag den 17. december kan man for 17. gang opleve Østsjællands Harmonika Orkester i Stenløse Kirke

Efter et års pause genoptager Østsjællands Harmonika Orkester (ØHO) traditionen og indbyder til julekoncert.

Koncerten finder sted mandag den 17. december kl. 19.00 i Stenløse Kirke, Engholmvej 2, 3660 Stenløse.

Det er i år 17. gang man spiller julekoncert i Stenløse Kirke, hvilket skaber stor glæde hos orkesteret.

"Det er altid dejligt at se de mange gæster til koncerten. Vi lægger stor vægt på at spille de gode gamle sange og salmer, som alle kan synge med på, men ynder også at tilføre lidt nyt instrumentalt, som man kan lytte til," lyder det i en pressemeddelelse fra ØHO.

Orkesteret indleder i år med Prelude from Te deum fra omkring 1688 - velkendt i Europa, da den bruges som temamusik til visse udsendelser, fx, Eurovision Song Contest.

Herefter fortsættes med Vær velkommen Herrens år efterfulgt af mange af de gode gamle julesalmer Dejlig er jorden, Julen har bragt velsignet bud, En rose såjeg skyde, Født er Himlenes kongesøn. Desuden spilles "Cantique De Nöel" af Adolphe Adam. Orkesteret spiller også An die Freude af Ludvig van Beethoven.

Sammenkomst efter koncerten

Der sluttes altid festligt af med Bjældeklang, samt klassikkeren "Vi ønsker jer allesammen en glædelig jul"

Efter koncerten, som varer en times tid, inviterer Østsjællands Harmonika Orkester sammen med ØHO´s venner til en lille sammenkomst i Sognegården, hvor man ønsker hinanden glædelig jul.

Alle er velkommen, og der er naturligvis gratis adgang.

Publiceret 06 December 2018 07:05

SENESTE TV