En patrulje fra Nordsjællands Politi kørte forgæves til Stenløse.

En patrulje fra Nordsjællands Politi kørte forgæves til Stenløse.

Borger slog alarm: To cyklister sendte lange blikke efter boliger i Stenløse

Et mistænkeligt forhold i Stenløse blev anmeldt til Nordsjællands Politi

Af
Kenneth Tanzer

En patrulje fra Nordsjællands Politi rykkede mandag eftermiddag en tur til et villakvarter i Stenløse.

Det gjorde de på baggrund af en henvendelse fra en borger, der kl. 15.55 spottede to cyklende mænd, som havde en mistænkelig adfærd.

"De to mænd cyklede og sendte lange blikke efter adskillige boliger i området," skriver politiet i døgnrapporten.

Politipatruljen fandt dog aldrig de to cyklister i det lokale villakvarter, men der foreligger en beskrivelse af de to personer.

Den ene var en ikke etnisk dansk mand, 20-30 år, 175 cm høj, spinkel af bygning, hvid i huden, med lyst meget kort hår og talte svensk. Han var iført en sort tophue og en lyseblå jakke.

Den anden mand beskrives til at være 20-30 år gammel, 175 cm høj, almindelig af bygning, hvid i huden og talte engelsk. Han var iført mørkt joggingtøj.

Publiceret 11 December 2018 11:52

SENESTE TV