Nordsjællands Politi melder om hærværk og tyveri fra bil. Arkivfoto

Nordsjællands Politi melder om hærværk og tyveri fra bil. Arkivfoto

To episoder i Ølstykke: Hærværk på bil og tyveri af baghjul

Ukendte gerningsmænd har været på spil på Asgårds Plads og Stadionvej

Af
Kenneth Tanzer

Nordsjællands Politi kan fra sin døgnrapport melde om to episoder i Ølstykke, hvor en bil er blevet udsat for hærværk, mens der fra en en anden bil er blevet stjålet et baghjul.

Den første episode fandt sted kl. 00.20 natten til mandag, hvor en Opel Corsa blev ramt af hærværk, men den holdt parkeret på Asgårds Plads i Ølstykke.

"Et kanonslag er sprunget på bilens forrude og har ødelagt noget plastik omkring en vinduesvisker," lyder det fra Nordsjællands Politi.

Et andet sted i Ølstykke, nemlig på Stadionvej, blev venstre baghjul stjålet fra en Volkswagen Golf. Tyveriet skete søndag aften fra kl. 19.30 til 21.50.

"En eller flere ukendte gerningsmænd har sat bilen på en donkraft og stjålet det venstre baghjul," lyder det fra politiet.

Publiceret 07 January 2019 11:20