Stenløse Boldklubs to U14-mandskaber er ikke kommet sovende til deres fodboldtur til Holland. Drengene har knoklet for at få råd til turen.

Stenløse Boldklubs to U14-mandskaber er ikke kommet sovende til deres fodboldtur til Holland. Drengene har knoklet for at få råd til turen.

Har samlet flasker og afholdt banko: Nu er Stenløse-drenge klar til fodboldtur til Holland

Turneringen "Easter Open South" får i år deltagelse af to U14-hold fra Stenløse Boldklub, der selv har skaffet penge til turen

Af
Kenneth Tanzer

Når to U14-drengehold fra Stenløse Boldklub i Påsken drager til Holland for at deltage i "Easter Open South", så kan spillerne godt klappe hinanden på skuldrene og sige "godt gået".

De lokale fodbolddrenge har nemlig selv sørget for at skaffe pengene til den store udlandstur. De har blandt andet hjulpet Egedal Centeret med uddeling af muleposer og vognmønter i forbindelse med deres 50 års jubilæum sidste år.

"Derudover har de uddelt flyers for forskellige lokale ejendomsmæglere og et lokalt pizzeria i Stenløse. De har indsamlet flasker i det meste af Stenløse, og så har de solgt DBU-lodder og afholdt banko-arrangementer. Drengene har med andre ord givet den max gas, når de ikke har været i skole eller til fodbold. Vi har foreløbig optjent cirka 53.000 kroner på disse indtjenings-arrangementer," lyder det fra Hans Peter Nielsen, der er holdleder og medlem af forældreudvalget for årgang 05 i Stenløse Boldklub.

De to Stenløse-mandskaber sætter kursen mod Holland torsdag den 18. april, hvorefter de vender hjem fire dage senere.

"Det bliver en stor oplevelse for vores spillere. Vi skal bo på et vandrehjem, hvor der vil være morgenmad, aftensmad og "smør selv-madpakke". Turneringen spilles lørdag og søndag, og begge hold er garanteret fem-syv kampe i denne niveauopdelte turnering. Fredagen bruges til aktiviteter for drengene - eventuelt et stadionbesøg, og måske der også bliver tid til et besøg i et vandland eller en svømmehal.

Publiceret 09 January 2019 06:02

SENESTE TV