Kunstnersammenslutningen FUGA er klar at udstille på Gulddysse Kulturgård i Gundsømagle.

Kunstnersammenslutningen FUGA er klar at udstille på Gulddysse Kulturgård i Gundsømagle.

Fernisering og borgmester-åbning: FUGA rykker ind med kunst på kulturgården

Kunstnersammenslutningen FUGA udstiller på Gulddysse Kulturgård i Gundsømagle

Som årets første udstillere har Gulddysse Kulturgård inviteret kunstnersammenslutningen FUGA, der er kendt for sine fine udstillinger.

FUGA har eksisteret i 25 år og består af 5 individuelle og professionelle kunstnere inden for maleri og skulptur, Birte Claire Højberg, Gunnar Qvist, Inge Smith Hansen, Jette Botschinsky og Niels Thune Højberg.

Med deres forskelligheder lægger FUGA vægt på at skabe koloristisk, spekulativ, fantasifuld og udtryksfuld kunst med høj kvalitet inden for hele spektret fra den naturalistiske og figurative modernisme til det helt abstrakte.

Udstillingen varer fjorten dage, fra den 27. januar til den 10. februar. Der er åbent alle dage fra kl. 11.00 til 16.00 - dog lukket mandage.

Der er fernisering søndag den 27. januar fra kl. 13.00 til 16.00 med åbningstale ved Roskildes borgmester Joy Mogensen. Alle er velkomne på Gulddysse Kulturgård, der ligger Gulddyssevej 70.

Publiceret 10 January 2019 07:05

SENESTE TV