Arkivfoto

Arkivfoto

Mand kørt til sygehus efter vold i indkøbscenter

En 51-årig mand blev skubbet, efter en kontrovers, så han faldt bagover og måtte køres til sygehuset

JYLLINGE Politi og ambulance blev sendt til Jyllinge Centret onsdag aften klokken 18.02, efter et voldeligt optrin, hvor en 51-årig mand var blevet skubbet, og derfor faldt og slog hovedet. Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i torsdagens døgnrapport.

Den 51-årige og hans veninde, der begge var spirituspåvirkede, havde været inde at handle i Lidl, da en mand kom hen til dem, og der opstod en kontrovers.

Manden skubbede den 51-årige, så han væltede bagover, slog sit hoved og fik en flænge i baghovedet.

Gerningsmanden forlod herefter stedet. Den 51-årige blev kørt til sygehuset i ambulance til behandling. Politiet forsøgte efterfølgende at finde frem til manden, der havde skubbet, men fandt ikke frem til ham.

Han beskrives som dansk af udseende, 30 år, 185 cm, muskuløs, lys i huden og brunt hår. Han var iført mørke bukser og grå striktrøje.

Politiet efterforsker nu sagen, og vil i den forbindelse gerne i kontakt med vidner, der har set optrinnet. Lokalpolitiet i Roskilde kan kontaktes på tlf. 114.

mass

Publiceret 18 January 2019 09:19

SENESTE TV