Lær at strikke i kulturhuset

Smørum Som 6-årig lærte Lene Randorff at strikke og drikke kaffe med mælk af sin mormor, og så var grundstenen lagt til et liv med al slags håndarbejde. Først som håndarbejdslærer og de seneste år som sin egen chef i firmaet Lillestrik, hvorfra hun sælger garn, opskrifter, bøger, foredrag og workshops.

En af hendes nyeste bøger er ”Strik Top Down”, som omhandler kunsten at strikke en bluse oppefra og ned.

Denne kunst vil hun undervise i på en workshop i Smørum Kulturhus 20. februar kl. 17 til 20.

For at være med skal du være let øvet strikker, medbringe to rundpinde nr. 4, 40 og 80 cm, 50 gram garn med løbelængde 175 meter/50 gram, seks maskemarkører og din billet, som kan købes på www.egedalbibliotekerne.dk.

Publiceret 05 February 2019 09:40

SENESTE TV