Elever ruller sig ud i musical: Finder Larsen melodien?

"Melodien der blev væk" er årets musical på Egedal Gymnasium og HF

Egedal Finder Larsen mon melodien - eller er den blevet væk?

Det er spørgsmålet på Egedal Gymnasium og HF i denne uge. Eleverne opfører forestillingen "Melodien der blev væk" - et musikalsk drømmespil der nok mest er kendt for den der sang om "en mand, der hed Larsen".

Kan man leve et helt liv uden at finde melodien? Er fællesskab, kærlighed og glæde nødvendigt for mennesker? Og har vi alle mon en indre Larsen i os, som gerne vil slippes fri?

Kjeld Abell skrev stykket 1935, men stykket om den lille funktionær, Larsen, der gør op med sin småborgerlige tilværelse og arbejdslivets hamsterhjul og finder melodien,er ikke mindre aktuel i dag. Larsen blev spillet af Rasmus Lindegaard Juliussen, 2.s, mens han yndige kone Edith blev sat i scene af Marie Greve Solvang, 1.a.

Forestillingen var bearbejdet og moderniseret af godt 50 dygtige og kreative elever på Egedal Gymnasium og HF og tilsat musik af blandt andre Oh Land, Minds of 99 og Love Shop.

Forestillingen spiller sidste gang i aften torsdag 7. februar klokken 19. Der kan købes billetter i døren.

due

Publiceret 07 February 2019 07:00

SENESTE TV