Mange deltagere var i sommers mødt op til

Mange deltagere var i sommers mødt op til "Stafet for livet" i Egedal, der blev afviklet ved Smørum Kulturhus.

Kampen mod kræft fortsætter i Egedal: Ny udgave af "Stafet for livet" i støbeskeen

Planlægningen af årets stafet i Egedal er i fuld gang

I seks år har frivillige i Egedal bidraget til kampen mod kræft og fejring af livet gennem planlægning og afholdelse af "Stafet For Livet - Egedal."

Dette års stafet bliver den 15. og 16. juni og planlægningen er allerede i gang.

”Stafet For Livet er et døgn, hvor vi sætter fokus på kræftsagen, kæmper sammen og fejrer livet. Det er en anledning til at mindes dem, vi har mistet, og give håb til dem, der kæmper. Stafet For Livet er fællesskab, oplysning og indsamling i kampen mod kræft. Det er en holdindsats, ikke en konkurrence," siger formand Janne Bitsch-Lavridsen.

Afholdt af frivillige

"Stafet For Livet Egedal" bliver arrangeret- og afholdt af frivillige. Ønsker man at være en del af et socialt fællesskab, og gøre noget aktivt i kampen mod kræft så er der altid plads på holdet. Der søges lige nu frivillige tovholdere til flere opgaver i forbindelse med planlægning af dette års stafet.

Man kan læse mere på Stafetforlivet.dk/egedal eller Facebook.com/StafetForLivetEgedal. Interesserede kan også kontakte formand Janne Bitsch-Lavridsen på sflegedal@gmail.dk.

Publiceret 14 February 2019 06:15

SENESTE TV