Stemningen og humøret var helt i top hos de mange gymnaster, der fik lov til at vise deres kvaliteter i Ølstykke.

Stemningen og humøret var helt i top hos de mange gymnaster, der fik lov til at vise deres kvaliteter i Ølstykke.

Ølstykke Gymnastik Forening gjorde det igen: Storslået opvisning med fællesskab på gulvet

Ølstykkehallen var lørdag fyldt til bristepunktet, da 700 ØGF-gymnaster foldede sig ud til den traditionsrige forårsopvisning

Af
Kenneth Tanzer

Der var rytme, der var dans, der var leg, og der var sørme også en masse spring og vild akrobatik.

Ølstykke Gymnastik Forenings årlige forårsopvisning i Ølstykkehallen havde det hele og lidt til.

Traditionen tro var hallen i lørdags proppet med gæster, som dagen lang blev forkælet med en masse storslået gymnastik - leveret af foreningens store og små samt unge og ældre gymnaster.

Store smil til lørdagens opvisning i Ølstykke.

Store smil til lørdagens opvisning i Ølstykke.

"Vi har knap 700 gymnaster på gulvet i dag ud af vores 1300 medlemmer. Det siger lidt om tilslutningen til denne forårsopvisning," sagde ØGF-formand Tanja Becker Gaardlykke i minutterne inden åbningen på den store festdag.

Opvisningen blev helt efter bogen skudt i gang med en underholdende fane-indmarch, og så kunne Tanja Becker Gaardlykke ellers sætte ord på arrangementet, der år efter år fylder Ølstykkehallen.

Stemning og glæde

"For mig er gymnastikopvisning fællesskab, stemning og glæde. Det er fantastisk, at vi sæson efter sæson kan samle så mange dygtige og glade gymnaster samt deres familier til vores forårsopvisning. For nogle af vores gymnaster er denne opvisning en premiere, mens andre har været med mange gange tidligere. Fælles for flokken er dog, at de nyder at vise og dyrke deres gymnastik," sagde Tanja Becker Gaardlykke.

Publikum sad klar med velfortjente klapsalver til

Publikum sad klar med velfortjente klapsalver til "mor-far-barn-holdet", der leverede en underholdende opvisning.

Så er vi klar til at give den gas på gulvet.

Så er vi klar til at give den gas på gulvet.

Mange gymnaster var mødt op til den årlige opvisning.

Mange gymnaster var mødt op til den årlige opvisning.

Klar, parat, showtime.

Klar, parat, showtime.

Lidt til den søde tand var der også sørget for.

Lidt til den søde tand var der også sørget for.

Juhuuu - opvisningen på masser af leg for de små.

Juhuuu - opvisningen på masser af leg for de små.

Højt humør inden det går løs på gulvet.

Højt humør inden det går løs på gulvet.

Der blev gået til den under opvisningen.

Der blev gået til den under opvisningen.

Ølstykkehallen var proppet med mennesker.

Ølstykkehallen var proppet med mennesker.

Fanen var traditionen tro med til indmarchen.

Fanen var traditionen tro med til indmarchen.

Publiceret 18 March 2019 12:07

SENESTE TV