Mange mennesker på plads til den første udgave af Musikfestival Ølejren på Udlejrevej. Arkivfoto

Mange mennesker på plads til den første udgave af Musikfestival Ølejren på Udlejrevej. Arkivfoto

Ølstykke-borger vil kæmpe for festival: "Jeg vil støtte med underskrifter"

Dorthe Østerbye Andersen fra Ølstykke er klar til at samle støtte-underskrifter for Musikfestival Ølejren

Af
Kenneth Tanzer

Der er bred opbakning til at få "Musikfestival Ølejren" tilbage på landkortet.

Således har flere læsere på Lokalavisens facebookside udtrykt deres ærgrelse over festivalens aflysning, og nu er Ølstykke-borgeren Dorthe Østerbye Andersen klar til at gå skridtet videre.

"Jeg har besluttet mig for at lave en underskriftsindsamling til fordel for en bevarelse af Ølejren. Jeg sætter den i gang i den nærmeste fremtid, og så vil den køre frem til den 15. juni. Derefter vil jeg aflevere underskrifterne på rådhuset til vores borgmester. Der bliver både mulighed for at skrive under elektronisk og fysisk," siger Dorthe Østerbye Andersen, der er overbevist om, at mange borgere vil vil bakke op om underskrifterne.

"Vi er så mange, der holder af festivalen, så det er yderst skuffende, at kommunen har krævet en flytning. Den festival har givet så meget positivt til byen. Den har givet os borgere noget at samles om og være stolte over. Derfor er det meget trist, at man er havnet på en gal kurs. Jeg håber, at folkene bag festivalen kan finde løsninger, så Ølejren vender tilbage til næste år," siger Dorthe Østerbye Andersen.

Publiceret 15 April 2019 06:21

SENESTE TV