Motionsløbet i Smørum, der afholdes af SØAM, står for døren. Arkivfoto

Motionsløbet i Smørum, der afholdes af SØAM, står for døren. Arkivfoto

Løbeklubben SØAM afvikler "Landsbyløbet" for børn og voksne

Igen i år kan motionister og eliteløbere prøve kræfter med "Landsbyløbet" i Smørum

Lørdag den 1. juni afholder Stenløse-Ølstykke Atletik og Motion igen "Landsbyløbet" – et løb for både børn og voksne, unge og gamle, motionister og eliteløbere.

Som noget nyt kan man også powerwalke i år. Udover selve motionsløbet bliver der som sædvanlig sjove aktiviteter i start-/mål-området foran Kulturhuset i Smørum, så der er masser af udfoldelser for børnene.

Allerede nu ved man at Egedal Fotoklub kommer og foreviger dagen for os. Også Kleines Café kommer med deres kaffevogn, så der kan fås en god kop kaffe til lækkerierne fra SØAM’s luksuskagebod. Og ja, gratis hoppeborg og popcorn bliver der også til børnene.

"Der kommer flere ting til, men vi har det ikke helt på plads endnu, men det bliver en rigtig god dag," siger Helle Bidstrup fra SØAM.

Publiceret 18 April 2019 06:09

SENESTE TV