En robot-aktivitet sammen med børnene er på tegnebrættet i Ølstykke. Foto: DUI-LEG og Virke i Ølstykke

En robot-aktivitet sammen med børnene er på tegnebrættet i Ølstykke. Foto: DUI-LEG og Virke i Ølstykke

DUI-LEG i Ølstykke har fået 25.000 til robotværksted for børn

"Målet er, at vi sammen med børnene kan udvikle og lege med vores egne robotter, så vi kan få dem til at udføre sjove og udfordrende ting," siger Morten Lyager, frivillig medarbejder i DUI

Det har længe været et stort ønske at man i DUI-Ølstykke kunne lave en robot aktivitet sammen med børnene i Ølstykke.

Det ser nu ud til at lykkes, for man har været så heldig at få bevilliget 25.000 kr. af DUF’s lokalforeningspulje til lige netop sådan et projekt.

"Målet er, at vi sammen med børnene kan udvikle og lege med vores egne robotter, så vi kan få dem til at udføre sjove og udfordrende ting. Vores projekt tager udgangspunkt i Lego Mindstorm, som er nem at gå til og giver mange muligheder," siger Morten Lyager, frivillig medarbejder i DUI-Ølstykke.

"Robotterne bygges med sensor, der skal programmeres til at udføre forskellige funktioner når de aktiveres. Et målrettet arbejde med disse robotter, vil lære børnene meget om både programmering og processtyring. Begge er nyttig lære som børnene vil kunne tag med og bruge resten af livet. Så har store forventninger til projektet og er DUF dybt taknemlig for støtten," siger Morten Lyager.

DUI-Ølstykke har allerede fundet flere frivillige, som vil hjælpe aktiviteten i gang, men man håber at der er flere voksne der gerne vil være med.

Samler frivillige

"Det er ikke besluttet endnu hvornår vi starter aktiviteten, men vi satser meget på at det bliver i løbet af maj måned. Så snart vi har frivillige nok, melder vi aktiviteten ud så børnene kan komme med i projektet. Kunne man godt tænke sig at være med eller har man allerede erfaringer med robotter hører vi meget gerne fra jer," siger Morten Lyager.

Publiceret 21 April 2019 06:09

SENESTE TV