En ældre mand fra Jyllinge blev tirsdag aften dræbt af et tog nord for Egedal Station. Modelfoto

En ældre mand fra Jyllinge blev tirsdag aften dræbt af et tog nord for Egedal Station. Modelfoto

Mand dræbt af tog nord for Egedal Station

En 72-årig mand fra Jyllinge afgik ved døden tirsdag aften

Af
Kenneth Tanzer

Tirsdag aften cirka klokken 21.35 blev en 72-årig mand fra Jyllinge dræbt af et tog nord for Egedal Station.

Det oplyser pressekoordinator Henriette Døssing fra Nordsjællands Politi over for Lokalavisen Egedal.

"Manden opholdt sig på skinnerne, da toget kom kørende ud af et sving. Togføreren nåede at se manden, så han bremsede med det samme, men det var ikke nok til at forhindre en påkørsel. Den 72-årige mand døde på stedet, og de pårørende er underrettet," siger pressekoordinator Henriette Døssing.

Påkørslen betød, at der ikke kørte toge mellem Veksø og Frederikssund, og i stedet blev der indsat togbusser.

Publiceret 24 April 2019 11:24

SENESTE TV