Mange forskellige bilmærker kan kigges efter i sømmene på den årlige biludstilling i Egedal Centret i Stenløse, hvor der også vil være konkurrencer og en masse sjove aktiviteter. Arkivfoto

Mange forskellige bilmærker kan kigges efter i sømmene på den årlige biludstilling i Egedal Centret i Stenløse, hvor der også vil være konkurrencer og en masse sjove aktiviteter. Arkivfoto

Nu på lørdag: Sprøde biler og sjove aktiviteter i Egedal Centret

15 bilforhandlere er på plads, når der på lørdag afholdes biludstilling i Egedal Centret. Dagen byder også på en massse konkurrencer

Af
Kenneth Tanzer

Overvejer du at købe ny bil eller er du bare nysgerrig på at tjekke de forskellige modeller, så bør du sætte et kryds i kalenderen ud fra lørdag den 25. maj.

Her afvikles der fra kl. 9.00 til 13.00 en stor biludstilling i Egedal Centret, hvor 15 forhandlere har meldt deres ankomst med tre nye biler hver. I de forskellige stande vil der også være rig mulighed til at få en kyndig bil-snak om alt fra topfart til rustbeskyttelse.

Biludstillingen byder dog også på meget andet end bilmærker. Således holder Lokalavisen Egedal og Egedal Centret i samarbejde med JS Carline en konkurrence kl. 10.00 på JS Carlines stand for voksne og kl. 12.00 for børnene - her vil der være mulighed for at vinde flotte præmier. Derudover kan bil-gæsterne se frem til et væld af aktiviteter. Der er ansigtsmaling til børnene fra kl. 10.00 til 13.00, Today holder torvesalg, Skjold Burne Vinhandel er på gaden med vin, gin & cocktails, og endelig griller Center Slagteren på gaden.

Endelig skal der også kåres en "Egedal-mester i hjulskift på tid". Den udfordring foregår fra kl. 10.00 til 11.00 på JS Carlines stand midt i centret.

Bowling med dæk

Fra kl. 12.00 til 13.00 afholdes der en børnekonkurrence for alle mellem 5-18 år, hvor der skal bowles med dæk. Konkurrencen finder sted ved JS Carlines stand.

Igen i år vil der også være gratis popcorn og gratis soft-ice (hent en kupon hos bilforhandlerne)

Publiceret 20 May 2019 06:15

SENESTE TV