Det Danske Madhus og Café Heiss er nu godkendt til at kunne levere mad til alle de hjemmeboende borgere, der er visiteret til Roskilde Kommunes madordning. Foto: Roskilde Kommune

Det Danske Madhus og Café Heiss er nu godkendt til at kunne levere mad til alle de hjemmeboende borgere, der er visiteret til Roskilde Kommunes madordning. Foto: Roskilde Kommune

To private firmaer skal levere mad til de hjemmeboende

Borgere, der er med i Roskilde Kommunes madordning, kan fremover vælge mellem to private madleverandører

Det Danske Madhus leverer allerede i dag mad til hjemmeboede borgere i Roskilde Kommune.

Café Heiss er en lokal baseret virksomhed, som mange borgere allerede bruger gennem ordningen om fritvalgsbevis. Begge er nu godkendt til at kunne levere mad til alle de hjemmeboende borgere, der er visiteret til Roskilde Kommunes madordning.

"Mad af god kvalitet er noget, vi prioriteter højt. Derfor glæder det mig, at begge leverandører kan levere en del økologisk, ligesom en stor del af maden produceres af friske råvarer. Måltidet skal være en kilde til næring, men også glæde, og her ved vi, at den varme mad er mere indbydende for mange borgere," udtaler Morten Gjerskov, formand for Sundheds- og Omsorgsudvalget.

Der indkom to tilbud fra henholdsvis Det Danske Madhus A/S og Café Heiss. Begge overholdt minimumskravene og leverede en pris, der holder sig inden for den økonomiske ramme på ca. 2,7 mio. kr. Udover mere økologi har leverandørerne en høj variation af menuer.

Ordningen træder i kraft 1. september 2019.

Publiceret 22 May 2019 09:13