Journalist Tina Storgaard Støttrup, der er forfatter til bogen

Journalist Tina Storgaard Støttrup, der er forfatter til bogen "Selma-effekten" ses her med Egedals borgmester Karsten Søndergaard og politiker Hans Andersen. Foto: Mike Reuter.

Botilbud i Ølstykke markerede bogudgivelse med reception

Udgivelsen af den nye bog "Selma-effekten" blev tirsdag fejret med en reception på Hampelandvej

Som Lokalavisen Egedal tidligere har beskrevet, så er der udgivet en ny bog på vegne af Botilbuddet "Selma Marie" i Ølstykke.

I bogen, der er skrevet af journalist Tina Storgaard Støttrup og har fået titlen "Selma-effekten", fortæller otte unge mennesker om deres kamp for at vende tilbage i livet efter at være forandret for evigt af en hjerneskade.

Egne historier

Bogen handler om effekten af de unges og medarbejdernes arbejde med rehabilitering. Beboerne fortæller selv deres historie, imens medarbejderne sætter ord på Selma Maries holistiske tilgang til det enkelte menneske, det tværfaglige samarbejde og respekten for individet.

Tirsdag udkom bogen officielt, og det blev markeret med en velbesøgt reception hos det lokale botilbud på Hampelandvej 11 i Ølstykke.

Bogen kan læses på Selmas hjemmeside eller rekvireres ved kontakt til Malene Skov.

Publiceret 13 June 2019 07:45