Børnebogsforfatteren Kirsten Sonne Harild gæster Egedals skriveværksted. Pressefoto

Børnebogsforfatteren Kirsten Sonne Harild gæster Egedals skriveværksted. Pressefoto

Nu kan Egedals skriveglade børn komme på skrive-værksted

I Smørum bydes der på skriveværksted sammen med børne-forfatteren Kirsten Sonne Harild

I forbindelse med Egedal Kommunes feriesjov-aktiviteter inviterer Egedal Bibliotekerne alle skriveglade børn fra 4.-6. klassetrin til et skriveværksted sammen med børnebogsforfatteren Kirsten Sonne Harild.

Kirsten Sonne Harild har skrevet over 100 børnebøger i mange forskellige genrer. Man kan nævne hestebøgerne ”Pony & Co.”, ”Pjok og Petrine” samt bøgerne om fodboldpigerne fra FC Engle. Kirsten Sonne Harild har også skrevet den spændende krimiserie Kornelius Krudt og fantasytrilogien ”Den hemmelige by”.

Hun deler ud af sin erfaring og kommer med mange gode fif og tricks til at bygge en historie op.

Børnene skal tage deres egne skriveredskaber med, det kan være en pen, en Chromebook, en bærbar eller en tablet med tastatur. Desuden skal de huske frokostmadpakken, mens biblioteket sørger for snacks og vand.

Arrangementet foregår torsdag den 4. juli fra kl. 9.00 til 15.00 på Smørum Bibliotek. Det er gratis, men kræver tilmelding, da der er et begrænset antal pladser. Tilmelding via www.egedalbibliotekerne.dk.

Publiceret 15 June 2019 06:06