Den kendte danske sanger var ikke overraskende et populært indslag til klub-festivalen i Egedal. Fotos: Klub Egedal

Den kendte danske sanger var ikke overraskende et populært indslag til klub-festivalen i Egedal. Fotos: Klub Egedal

Liv og glade dage: Joey Moe væltede Egedals klub-festival

Cirka 1500 klub-børn fra Egedal gav den gas med Joey Moe til fredagens solrige klubfest i Ølstykke

Klub Egedal tog sidste år en pause fra den populære sommer-festival, men fredag vendte den tilbage med et ordentlig brag på arealet bag Hampelandskolen i Ølstykke.

Festivalen startede kl. 14.00, og der var arrangeret bustransport fra alle klubber, der lå uden for cykelafstand.

En række forskellige og sjove aktiviteter prægede igen i år festivalen.

En række forskellige og sjove aktiviteter prægede igen i år festivalen.

Formanden for Familieudvalget i Egedal Kommune, Carina Buurskov, åbnede klubfestivalen med en fin tale kl. 14.30, hvorefter bands og alle forlystelserne gik i gang.

Lukkede festen

Et slag på tasken siger, at cirka 1500 børn var til stede i løbet af eftermiddagen, og at yderligere cirka 500 forældre dukkede op sidst på dagen - blandt andet for at høre Joey Moe lukke festivalen kl. 19.30.

En tyr på tyren - der var noget for alle Egedals klubbørn.

En tyr på tyren - der var noget for alle Egedals klubbørn.

I løbet af dagen havde både klubbernes bands/artister samt et modeshow fra Stengårdens Byggelegeplads optrådt på scenen.

Børnene kunne også prøve at blive ansigtsmalet.

Børnene kunne også prøve at blive ansigtsmalet.

Publiceret 17 June 2019 15:03