Stengårdsskolen i Ølstykke var repræsenteret med klassen 4.A, der her ses under det store arrangement på Ceres Park i Århus. Foto: Mads msv Rasmussen

Stengårdsskolen i Ølstykke var repræsenteret med klassen 4.A, der her ses under det store arrangement på Ceres Park i Århus. Foto: Mads msv Rasmussen

Tog Århus med storm: Stengårdsskolen fik en 4. plads ved Skole-OL

Eleverne fra 4.A på Stengårdsskolen i Ølstykke fik en kæmpe bordtennis-oplevelse på Ceres Park i Århus

Af
Kenneth Tanzer

Flere tusinde skoleelever var tirsdag samlet på Ceres Park i Århus for at deltage i arrangementet "Skole-OL."

Stengårdsskolen i Ølstykke var repræsenteret med klassen 4.A, der stillede op i bordtennis-kategorien efter en flot kvalifikation, hvor man var så heldig at booke billet til finalestævnet i Århus.

Underholdningen på Ceres Park fejlede ikke noget. Foto: Mads msv Rasmussen

Underholdningen på Ceres Park fejlede ikke noget. Foto: Mads msv Rasmussen

Og de talentfulde elever viste sig positivt frem i "smilets by". I den ene bordtennis-disciplin gik man hele vejen og vandt guld i "megabord", hvilket kastede en samlet 4. plads af sig.

"Som idrætslærer kan jeg kun være stolt af vores elever fra 4.A. Forhåbentlig vil vi også være repræsenteret til næste år," siger Mads msv Rasmussen fra Stengårdsskolen.

Stort arrangement

Også klasselæreren Marie-Louise var tilfreds med turen til Århus.

“Det var en kæmpe oplevelse for klassen, at deltage i et så stort arrangement," siger Marie-Louise.

Mads msv Rasmussen ser også tilbage på et vellykket arrangement, hvor alt spillede.

“Vi retter en kæmpe tak til arrangørerne for et fantastisk flot arrangement. Der har været styr på alle detaljer - lige fra vores ankomst til leg, sport og spil samt overnatning på skolen. Det samme kan siges om selve stævnet, festen og shuttlebusserne, der transporterede mere end 11.000 elever frem og tilbage til banegården," siger Mads msv Rasmussen.

Publiceret 19 June 2019 09:50

SENESTE TV