Politiet kan melde om en stribe indbrud fra Jyllinge, Ølstykke og Gundsømagle.

Politiet kan melde om en stribe indbrud fra Jyllinge, Ølstykke og Gundsømagle.

Uønsket besøg: Indbrud i Ølstykke og Jyllinge

Villaer i Ølstykke, Jyllinge og Gundsømagle har været udsat for indbrud

Af
Kenneth Tanzer

Både hos Nordsjællands Politi og Midt- og Vestsjællands Politi kan man melde om villa-inbrud i lokalområdet.

På Emilsvej i Ølstykke blev en villa udsat for indbrud i tidsrummet sidste tirsdag kl. 12.00 til fredag kl. 4.00. Gerningsmændene kom ind ved at bryde et vindue op til køkkenet, men i skrivende stund har man ikke overblik over, om der er stjålet noget.

Hævet penge fra hævekort

I Gundsømagle slog tyvene til på Runddyssevej i tidsrummet fra torsdag kl. 9.30 til i går søndag kl. 17.00. Hele huset blev kraftigt gennemrodet, og heller ikke her har man overblik over, hvad der er blevet stjålet.

Også i Jyllinge har man haft uønsket besøg på henholdsvis Neptunvej og Ternevej. Fra førstnævnte sted blev der tilbage i maj stjålet en sort pung indeholdende kontanter og diverse hævekort.

"Pungen blev stjålet fra stueetagen - formentlig mens andmelderen befandt sig i kælderen. Der er efterfølgende foretaget en uberettiget hævning. Tyvene kom ind via en uaflåst villa, og det blev først anmeldt søndag," lyder det fra Midt- og Vestsjællands Politi.

På Ternevej var tyvene på spil fra sidste lørdag kl. 15.00 til lørdag den 23. juni kl. 22.00. Det vides ikke, hvad der er stjålet fra stedet, men gerningsmændene kom ind ved at bryde et vindue op.

Publiceret 24 June 2019 10:09