Sid Ali fra Hampelandskolen løb hurtigt på 80 meter, hvor tiden 11,69 sekunder gav en flot 25. plads ud af 280 startende. Foto: Hampelandskolen

Sid Ali fra Hampelandskolen løb hurtigt på 80 meter, hvor tiden 11,69 sekunder gav en flot 25. plads ud af 280 startende. Foto: Hampelandskolen

6.A fra Hampelandskolen kæmpede bravt i Århus

Ved det store Skole OL- finalestævne på Ceres Park i Århus opnåede 6.A fra Hampelandskolen en midterplacering i atletik. Eleverne Sid Ali og Magnus Nielsen viste dog klassen i henholdsvis 80 meter løb og spydkast

6.A fra Hampelandskolen i Ølstykke var for nylig med til det store "Skole OL-finalestævne" på Ceres Park i Århus.

I kategorien atletik mødte de lokale elever hård konkurrence fra de mere end 70 klassehold fra 6.klasser landet over.

"Det var tydeligt, at mange af klasserne kom fra skoler med adgang til atletikfaciliteter i idrætstimerne, så på den baggrund var det flot at vi samlet endte med en placering midt i feltet. På Hampelandskolen har vi kun en græsplæne og en hullet løbebane at træne på," siger Stine Snedgaard, lærer på Hampelandskolen.

Idrætslærer og formand for skolesportsklubben Sport Hampeland, Martin Iversen, var også tilfreds med turen til Århus.

Magnus Nielsen stod for en ny OL-rekord med et kast på 63,70 meter.

Magnus Nielsen stod for en ny OL-rekord med et kast på 63,70 meter.

"Vi vandt ikke klassekonkurrencen, men alle gjorde hvad de kunne, og især to elever ydede helt ekstraordinært godt. Sid Ali løb hurtigt på 80 meter, hvor tiden 11,69 sek. gav en flot 25. plads ud af 280 startende. Magnus Nielsen tiltrak måbende blikke, da han kylede hyleren (lille raketlignende kasteredskab) ud af kastebanen, hvor den landede på imponerende 63,70 meter. Ingen kom i nærheden af dette kast, som var ny OL-rekord med 3,38 meter. Pudsigt nok var den tidligere indehaver af rekorden (2016) en anden Magnus, nemlig fra Vissenbjerg Skole," siger Martin Iversen.

Nyt anlæg på vej

Hampelandskolens stafethold på 10 x 60 meter, bestående af fem piger og fem drenge, kæmpede også virkelig godt og formåede at hente en 27. plads hjem i kamp med de over 70 hold.

"Næste step for skolesportsklubben Sport Hampeland bliver at bygge et ministang-springsanlæg som Egedal Kommune har bevilget økonomisk støtte til. Ved sidste års høstfest var stangspring enormt populært, så den interesse bygger vi nu videre på", siger Martin Iversen.

Publiceret 25 June 2019 09:41

SENESTE TV