I dag er den tidligere forsvarschef formand for menighedsrådet i Ølstykke.

I dag er den tidligere forsvarschef formand for menighedsrådet i Ølstykke. Foto: Mette Døllner

Tidligere forsvarschef Jesper Helsø fra Ølstykke: Dannebrog var altid med os i felten

Som øverste ansvarlig for de mange udsendelser af danske soldater til verdens brændpunkter har tidligere forsvarschef, Jesper Helsø fra Ølstykke, haft et helt særligt forhold til Dannebrog. Og han er ikke i tvivl om, at det vil bestå i yderligere 800 år, selvom det gamle flag nogle gange havner i kampe om symbolværdien af de rød-hvide farver.

Af
Mette Døllner

”Jeg skulle jo slet ikke have været officer. Jeg skulle have været læge eller cand. mag i historie. Men min far rådede mig til at få min værnepligt overstået, før jeg læste videre. Så jeg mødte ind som værnepligtig, og blev i uniformen i 40 år.”

Sådan opsummerer tidligere forsvarschef, general og Storkorsridder af Dannebrogordenen, Jesper Helsø, sin livslange militære karriere i det danske forsvar.

Lokalavisen Egedal mødte ham i Sognecentret i Ølstykke, hvor han har været formand for menighedsrådet de seneste otte år. Helsø har siden ungdomsårene været forankret i den kristne tro, og det har derfor været naturligt for ham at engagere sig i folkekirken efter et helt arbejdsliv i forsvaret. På elvte år har han og hustruen boet i Ølstykke, og planen er, at sådan skal det blive ved med at være.

Dannebrog som tilhørsforhold

Som forsvarschef i årene 2002 til 2008 var Jesper Helsø leder i en tid, hvor forsvaret overgik fra et koldkrigsforsvar til et mere aktivt forsvar med fokus på internationale udsendelser og bekæmpelse af terror. Han har dermed været øverste ansvarlige for mange udsendelser i den periode, særligt til Kosovo, Afghanistan og Irak. Men også i årene før stillingen som forsvarschef har Helsø været involveret i udsendelser til verdens brændpunkter enten som planlægger eller som direkte udsendende:

”Dannebrog var altid med ved udsendelsesparaderne, fordi enhederne har Dannebrog med ud i verden. Det bruges ved deres parader, og det er symbolet for deres nationale tilhørsforhold. Det er syet på uniformerne. Det er monteret på deres køretøjer, så andre ved, at det er dansken, der er her. For soldaten, der sendes ud, er Dannebrog tegnet på, at nu gælder det. Flaget er et samlingspunkt.”

Men for nogle soldater blev udsendelsen desværre skæbnesvanger, og hjemkomsten skete i kister smykket med Dannebrog. Jesper Helsø husker tilbage til Dannebrogs særlige betydning ved tab af danske soldater:

”Dannebrog er noget, der understreger et tilhørsforhold, en alvor, en respekt, en hensyntagen. Når soldater sendes ud, så skriver de det, der hedder ’Min sidste vilje’, der lægges i en kuvert og forsegles. Hvis de omkommer, så bliver kuverten lukket op, og der står, hvordan de vil have deres begravelse. Fælles for ønskerne er, at langt de fleste vil have Dannebrog på kisten. Det er vigtigt for dem, for det er et udtryk for, hvor de hører til. Det er et fællesskab.”

Det er tydeligt, at den tidligere forsvarschef er stolt over de danske soldater, som han mener er af en helt særlig støbning:

”Jeg har altid betragtet den danske soldat med meget stor respekt, for der ligger nogle værdier hos disse unge mennesker: Menneskelighed, lyttende, ikke aggressive, dialogsøgende. Jeg mener, at den tilgang til konfliktløsning ligger indlejret hos de unge mennesker gennem folkeskolen, hvor de har været vant til, at konflikter løses gennem dialog. Den danske soldat kommer med geværet hængt over ryggen. Han har det ikke i angrebsstilling, for han signalerer, at han kommer med et ønske om dialog. Det har været en styrke for dansken både i Afghanistan, Irak, Kosovo, og alle de steder vi har været indsat.”

Dannebrog i flammer

For Jesper Helsø er der særligt én begivenhed, hvor Dannebrog kom til at spille en uønsket hovedrolle, der står lysende klar i hans hukommelse; Muhammed krisen og afbrændingerne af Dannebrog i Mellemøsten i 2005:

” Jeg var på besøg i Irak i anledning af, at Danmark med økonomisk støtte fra udenrigsministeriet og ved hjælp af udstationerede danske soldater havde renoveret en skole, som jeg skulle indvie som forsvarschef. I Irak er der tradition for, at man kommer med gaven på et sammenlagt flag som tilhører nationen. Så jeg kom selvfølgelig med et sammenlagt irakisk flag, og på det lå der to nøgler til skolen, som jeg overdrog til skolelederen med ønsket om, at de ville blive til gavn og glæde. Han sagde kun en ting: Vi brænder jeres flag af. Du kommer med nøglerne til vores fremtid på vores flag. Det vil jeg aldrig glemme.”

Mødet med skolelederen og ordene, der blev sagt gjorde et stort indtryk på Helsø, som siden har reflekteret meget over det:

”Det er jo det samme, som vi gør, når vi sender vores soldater ud: Der er et flag. Et samlingsflag. Et samlingspunkt. Vi har noget med i baggagen, som kendetegner os, og som vi respekterer, og som vi vil stå for. Og det er jo sådan set den historie, som flaget fortæller.”

Flaget samler

På spørgsmålet om, hvordan den tidligere forsvarschef forholder sig til, at der ind imellem kæmpes en værdiladet kamp i forhold til symbolværdien af Dannebrogs rød-hvide farver, tror han ikke, at vi kommer til at slippe for den kamp:

”Symboler har jo gennem tiden altid været til diskussion, fordi symboler siger noget om magt og tilhørsforhold, fordi det historisk går tilbage til, at dér hvor Dannebrog var, dér var chefen, og chefen bestemte. Kongen bestemte”, tilføjer han og opsummerer:

”Flaget kan bruges i mange sammenhænge. Det er både noget, der bruges i glædelige og i bedrøvelige stunder. Det er et nationalt symbol. Flaget er et fælleskabssymbol, der binder sammen. Og i mine øjne er det helt naturligt, at flaget hænger dér, hvor beslutningstagerne tager beslutninger på Danmarks vegne. Hvorfor tilsidesætte at vi er et samfund, der bygger på kristne værdier. Kristne værdier indebærer jo også respekt for andre. Nogle mener, at flaget er ekskluderende, men jeg mener faktisk, at det er samlende.”

Publiceret 25 June 2019 09:36

SENESTE TV