Den 24-årige blev anholdt, da han sammen med en formodet medgerningsmand kørte i bil ad Kirkebakken i Veksø.

Den 24-årige blev anholdt, da han sammen med en formodet medgerningsmand kørte i bil ad Kirkebakken i Veksø.

Røvede Spar i Birkerød: Blev anholdt i Veksø

24-årig mand stod bag et røveri i Birkerød, ligesom han formodes at stå bag et røveri mod Marbæk Købmanden på Marbækvej i Frederikssund. Fredag blev han anholdt på Kirkebakken i Veksø

Nordsjællands Politi kunne fredag klokken 15.34 anholde den formodede gerningsmand til et røveri fredag formiddag kl. 12.12 mod Spar-butikken på Nørrevang i Birkerød. Den anholdte er en 24-årig mand.

Nordsjællands Politi formoder, at det er den samme mand, som også står bag et røveri mod Marbæk Købmanden på Marbækvej i Frederikssund. Dette røveri blev også begået fredag, nemlig klokken 15.00.

Ved begge røverier truede manden personalet i forretningerne med pistol. Nordsjællands Politi ønsker ikke at oplyse størrelsen på udbyttet ved røverierne.

Efter røveriet i Birkerød udsendte Nordsjællands Politi et signalement og billede af manden. Flere borgere henvendte sig kort tid efter til politiet med oplysninger om, hvem manden kunne være.

Kørte på Kirkebakken

Den 24-årige blev anholdt, da han sammen med en formodet medgerningsmand kørte i bil ad Kirkebakken i Veksø.

Nordsjællands Politi er nu i færd med yderligere efterforskning af sagen.

Publiceret 08 July 2019 09:07