Den står på jættestuekoncerter med Hanne Methling i Møllehøj, Møllehøjvej 5-6, Ølstykke/Frederikssund.

Den står på jættestuekoncerter med Hanne Methling i Møllehøj, Møllehøjvej 5-6, Ølstykke/Frederikssund.

Hanne Methling byder på Jættestue-koncerter

Foregår på fredag den 12. juli på Møllehøjvej 5-6 i Ølstykke og Frederikssund

På fredag den 12. juli kan interesserede komme til jættestuekoncerter med Hanne Methling i Møllehøj, Møllehøjvej 5-6, Ølstykke/Frederikssund.

"Har du nogensinde været inde i en jættestue? Ved du hvor gammel den er, og hvad den blev brugt til? Er du gået forbi og har følt suset fra dengang, hvor disse store stenkamre blev bygget? Det har jeg, og jeg vil gerne byde indenfor til to koncerter, hvor du kan få lov at kigge stenaldermenneskene over skulderen i deres daglige gøremål og ritualer," siger Hanne Methling i en pressemeddelelse.

"Vi er med, når vores forfædre går på jagt, samler urter til helbredelse og skærer sig en magisk amulet i rav. Når de gifter sig, når de dør, når de fremstiller et offerkar i ler, bygger jættestuer, hugger redskaber i flint, og en masse andre ting de foretager sig. De gjorde det lige her, hvor vi også bor. Men inde i jættestuen er vi langt fra vores verdens jag og støj. Her er tyst, og tiden har stået stille i over 5.000 år. Det helt rigtige sted at kalde billederne af stenaldermenneskene frem," lyder det fra Hanne Methling.

Der er to forskellige koncerter. Kl. 13 handler det om jægerstenalderen ,og kl. 15 om bondestenalderen. Hver koncert varer halvanden time, og imellem sangene fortæller Hanne Metling lidt om tidsperioderne.

Publiceret 10 July 2019 06:15