Glade og stolte U11-piger fra Smørum. Privatfoto.

Glade og stolte U11-piger fra Smørum. Privatfoto.

Kom, så og sejrede: LSF mest vindende klub i Vildbjerg Cup

Stor glæde og stolthed i Smørum-klub

Smørum For tredie år i træk kunne LSF modtage pokalen som årets mest vindende klub ved Vildbjerg Cup.

15 hold fra Smørum var med i Europas fjerdestørste fodboldstævne, og klubben var med i både drenge- og pigerækker.

Nogle hold var ovre med træner og holdledere og var indkvarteret på Sinding skole, andre spillere havde forældre og familier med og var indkvarteret i campingvogne og telte i et campingområde ved Sinding skole. På den måde var der en stor LSF Camp, hvor børn og forældre hyggede sig på tværs af årgangene. Så der er var altså omkring 500 LSF-støtter samlet til Vildbjerg Cup nær Herning.

Johan Sundeman modtog pokalen til LSF for årets mest vindende hold. Privatfoto.

Johan Sundeman modtog pokalen til LSF for årets mest vindende hold. Privatfoto.

Folk havde valgt at tage over fra Smørum for at bruge et par feriedage for at følge deres børn. Der var altså stor opbakning fra de andre årgange og forældre, når kampene i Vildbjerg blev spillet - og LSF løb som nævnt altså igen i år med pokalen som stævnets mest vindende klub.

"En bedrift alle kan være meget stolte af. Vildbjerg cup er et fantastisk stævne som både byder på en masse god fodbold samt er med til at øge det sociale i klubben, hvilket netop er en af LSFs målsætninger", siger Morten Neergaard-Kofod.

due

Publiceret 07 August 2019 07:00

SENESTE TV