En veloplagt

En veloplagt "Nabiha" på scenen i Jyllinge, hvor hun gennem sine velkendte hits sørgede for fest og farver. Foto: KT

Det spillede i "postnummer 4040": Tak for festen, Jyllinge

Mellem 7.000 og 8.000 mennesker dansede til Nabiha, skålede til Die Herren og hyggede til Søs Fenger på årets Jyllinge Festival

Af
Kenneth Tanzer

"Super fed festival, og så med en udsigt, der sparker røv - ja undskyld sproget."

Humøret fejlede bestemt ikke noget hos Eigil og Ulrik Vintersfjord, der lørdag aften var blandt de mange mennesker, som havde fundet vej til den sjette udgave af Jyllinge Festival i Hellig Kors Parken.

"Jeg har været her de seneste tre år, og det er bare hyggeligt og godt arrangeret. Jeg kommer gerne igen," sagde Eigil Vintersfjord, inden han blev afbrudt af brormand.

"Det gør jeg også, selvom jeg kommer helt fra Ringsted. Det er jo turen værd," sagde Ulrik, inden der blev skålet og kigget dybt i en iskold fadøl.

Og deres begejstring var helt på sin plads. De godt og vel 7.000-8.000 gæster, som fredag og lørdag tilbragte en hel del timer i "postnummer 4040", blev i bedste festival-stil serviceret med indbydende madboder, god underholdning og naturligvis en masse varieret live-musik.

"Abba Revival Band" gav den gas. Foto: Torben B Nielsen

Det hele blev rullet ud fredag eftermiddag og aften med navne som "Kidd", "Søren Sebber og Ønskeholdet", "Abba Revival Band" og mange flere.

Og på lørdagens store festival-dag gik publikum heller ikke forgæves, selvom vejrguderne truede med både regn og tunge skyer.

"Copenhagen Friday" satte kursen med en omgang velspillende jazz, og senere indtog Søs Fenger scenen med sine velkendte hits.

Veloplagte kunstnere

Den populære sangerinde "Nabiha" satte for alvor Jyllinge-festen i gang denne kolde sensommeraften, og det danske orkester "Die Herren" fik stemningen på kogepunktet med deres præcise og stærke U2-fortolkning.

Bag scenen, ved scenen, i boderne samt i de to telte fik 180 frivillige det hele til at spille til topkarakter, og arrangør Nicholas Hansen var da også ganske godt tilfreds, da han skulle gøre status.

Skåååål: Stemningen var god på Jyllinge Festival. Foto: KT

Skåååål: Stemningen var god på Jyllinge Festival. Foto: KT

"Sidste år tog vi nogle store skridt i forhold til at løfte festivalen, men i år har vi formået at bringe det op på et endnu højere niveau. Det er faktisk hele vejen rundt. Vi har i år haft fem forskellige madtilbud, et ekstra øltelt, flere drinks og over 260 sponsorere til spisning. Sidste år var det tal 180, så på alle fronter har vi faktisk løftet os. Det er jeg stolt over," sagde Nicholas Hansen.

Er jeres målsætning at gøre denne festival endnu større med større musikalske navne?

"Lad mig sige det på denne måde. Vi arbejder ud fra devisen "vi bygger vejen, mens vi stadig går på den". Med andre ord, så vil vi gerne selv bestemme tempoet og udviklingen af denne festival. Der er altid ting, som kan gøres- bedre eller anderledes, men størrelsesmæssigt har vi fundet et passende leje, hvor hele familien-Jyllinge kan være med og bakker os op. Det er blevet et lokalt samlingspunkt, og det vil vi holde fast i. Der skal stadig være gratis adgang, og musikken skal også ramme bredt."

Her til sidst. Hvad siger du til stemningen herude?

"Fantastisk - intet mindre."

Søs Fenger var ét af de store navne på årets festival. Her er hun på scenen lørdag aften. Foto: Torben B Nielsen

Søs Fenger var ét af de store navne på årets festival. Her er hun på scenen lørdag aften. Foto: Torben B Nielsen

Eigil og Ulrik Vintersfjord roste festivalen til skyerne. Foto: KT

Eigil og Ulrik Vintersfjord roste festivalen til skyerne. Foto: KT

Der blev hygget på græsset i Hellig Kors Parken, hvor festivalen blev afviklet. Foto: KT

Der blev hygget på græsset i Hellig Kors Parken, hvor festivalen blev afviklet. Foto: KT

Lørdag aften var der lang kø til én af madboderne. Foto: KT

Lørdag aften var der lang kø til én af madboderne. Foto: KT

Ølteltet var godt proppet med glade festival-gæster. Foto: KT

Ølteltet var godt proppet med glade festival-gæster. Foto: KT

Denne pige fandt mobilen frem og filmede Nabiha-koncerten. Foto: KT

Denne pige fandt mobilen frem og filmede Nabiha-koncerten. Foto: KT

Rigtig mange glade mennesker tilbragte flere timer til festival i Hellig Kors Parken. Her er der proppet foran scenen under

Rigtig mange glade mennesker tilbragte flere timer til festival i Hellig Kors Parken. Her er der proppet foran scenen under "Nabiha-koncerten. Foto: KT

Sangerinden Nabiha leverede en god koncert. Foto: KT

Sangerinden Nabiha leverede en god koncert. Foto: KT

Der var nok at se til i baren. Foto: KT

Der var nok at se til i baren. Foto: KT

Arrangør Nicholas Hansen havde det store smil fremme under festivalen. Foto: KT

Arrangør Nicholas Hansen havde det store smil fremme under festivalen. Foto: KT

Publiceret 19 August 2019 08:49