Byrådet i Egedal Kommune besluttede onsdag aften, hvilke fire scenarier, der skal arbejderes videre med. Arkivfoto

Byrådet i Egedal Kommune besluttede onsdag aften, hvilke fire scenarier, der skal arbejderes videre med. Arkivfoto

Byrådet baner vejen for tilpasning af Egedals distriktsskoler

Byrådet i Egedal har onsdag besluttet rammerne for renovering, udbygning og ombygning af kommunens distriktsskoler

På baggrund af en proces med inddragelse af borgere, forældre, medarbejdere og elever har Egedal kommunes bygherrerådgiver Arkitema udarbejdet flere forskellige scenarier.

Scenarierne beskriver, hvordan Balsmoseskolen og Boesagerskolen i Smørum, og Hampelandskolen og Maglehøjskolen i Ølstykke kan udvides og ombygges. Byrådet besluttede onsdag aften, hvilke fire scenarier, der skal arbejderes videre med. Det skriver Egedal Kommune i en pressemeddelelse.

Alle skolerne skal ombygges, så de giver bedre og mere tidssvarende rammer for elevernes trivsel, læring og udvikling. De nye rammer skal også kunne bruges multifunktionelt, det vil sige som et åbent hus for lokalsamfundet med plads til foreningsaktiviteter og kulturelle aktiviteter.

Nu skal alle brugerne af skolerne igen inddrages, når de 4 scenarier skal omsættes til virkelighed. Arbejdet med at beskrive, hvordan både ledere, medarbejdere, eleverne og andre kommende brugere af skolerne går nu i gang. Denne proces skal også besluttes politisk.

Nu bliver det konkret

Formand for Skoleudvalget Betina Hilligsøe er glad for, at man nu kan komme i gang med de konkrete projekter.

"Vi skal nu igen til at inddrage de lokale brugere i projekterne. På den måde kan vi sikre, at vi får de allerbedste lokaler og faciliteter på vores skoler - som både kan bruges af skolerne og af lokalområdets foreninger og det lokale kulturliv," siger Betina Hilligsøe.

Finansieringen af byggeprojekterne er en del af den langsigtede investeringsplan 2028, som Byrådet vedtog i 2018. Projekterne deles op i faser, og forventes afsluttet i 2028.

Publiceret 29 August 2019 15:24