En række gode film for børn og voksne er i støbeskeen i Jyllinge.

En række gode film for børn og voksne er i støbeskeen i Jyllinge.

Mange film i vente på biblioteket

Efterårsprogrammet er landet på bibliotekerne og det betyder at filmsæsonen også starter op på Jyllinge Bibliotek.

Der er film for både voksne og for de små børn.

"Vi viser film i forskellige genrer, både populære og de smalle, hele efteråret. Se hvilken film der vises, fra to uger før på biblioteket. Alle er velkomne," lyder det fra Jyllinge Bibliotek.

Den første film blev vist mandag den 26. august, og de næste er mandag den 23. september, mandag den 21. oktober, mandag den 18. november og mandag den 9. december. Alle dage kl. 13.30 og kl. 16.00. Man kan hente gratis billetter på biblioteket eller på www.roskildebib.dk/Detsker.

Film for børn

Kino Bambino er for de små fra 3 år, deres voksne og børnehaver. Man viser film i forskellige genrer. Der er både skægge tegnefilm, korte fiktionsfilm og seje film.

Det foregår tirsdag den 1. oktober fra kl. 10-10.40, tirsdag den. 12. november kl. 10-10.40 og tirsdag d. 3. december kl. 10-10.30

Publiceret 31 August 2019 07:08