Ole Larsen besøger Ølstykke med humoristisk foredrag

Fra dårlig hukommelse til klæbehjerne er titlen på Ole Larsens foredrag

Tirsdag den 24.september kl.19.30 kommer Ole Larsen til Ølstykke Bibliotek og holder foredraget ”Fra dårlig hukommelse til klæbehjerne”

Hvad er hemmeligheden bag at huske navne, og hvorfor glemmer vi? Disse spørgsmål vil du få svar på i Ole Larsens humoristiske foredrag ”Fra dårlig hukommelse til klæbehjerne”. Her vil du også få tips til enkle husketeknikker, som du med det samme kan anvende. I dette lærerige og underholdende foredrag lærer du bl.a. kunsten at huske navne, ansigter og vigtige pointer.

Som foredragsholder og professionel tryllekunstner, har Ole Larsen mere end 25 års erfaring med teknikker og øvelser, der træner hukommelsen og holder hjernen aktiv.

Foredraget varer cirka to timer inklusive en kort pause. Billetter kan købes på egedalbibliotekerne.dk eller på biblioteket. Restbilletter sælges i døren på selve aftenen.

Publiceret 07 September 2019 07:21