Foredraget med Lasse Skovgaard præsenterer på en underholdende måde forskning om sangens – og fællessangens – sundhedsskabende effekter.

Foredraget med Lasse Skovgaard præsenterer på en underholdende måde forskning om sangens – og fællessangens – sundhedsskabende effekter.

Foredrag: Sang og musiks betydning

Gundsø korforening, som består af Gundsø Koret og Sonus Koret, inviterer alle interesserede til foredrag den 18. september kl. 19.30 til 21.30 på Jyllinge skole.

Der vil være foredrag, oplæg til debat, fælles sange og mulighed for at købe lidt at drikke i pausen.

Foredragsholder Lasse Skovgaard er uddannet organist og musikpædagog og desuden cand.mag. i pædagogik og psykologi med en PhD i sundhedsvidenskab.

Lasse Skovgaard siger selv om foredraget:

"Fællessangen trives i disse år. Vi synger faktisk på livet løs – på tværs af køn, alder og overbevisninger. Vi synger først og fremmes, fordi vi har lyst. Og fordi vi ikke kan lade være! Men hvad siger videnskaben om det at synge? Er det godt for os?. Foredraget præsenterer på en underholdende måde forskning om sangens – og fællessangens – sundhedsskabende effekter," siger Lasse Skovgaard.

Publiceret 08 September 2019 06:04