Humøret var højt, da OK Klubben i Ølstykke fejrede sin fødselsdag. Pressefoto

Humøret var højt, da OK Klubben i Ølstykke fejrede sin fødselsdag. Pressefoto

OK Klubben i Ølstykke rundede skarpt hjørne

Ølstykke-klubben fejrede sin 50 års fødselsdag på biblioteket i Ølstykke

For nylig har OK klubben i Ølstykke fejret sin 50 års fødselsdag med en fest på Ølstykke Bibliotek.

Klubben har 236 medlemmer, hvoraf cirka 150 fandt vej til festen på biblioteket. Festsalen var pyntet op med smukke border, flag, blomster og røde løber. Gæsterne startede med et glas mousserende vin, efterfølgende kaffe, boller og lækre lagkager fra den lokale bager.

God underholdning

"Der blev sunget sange, og efter kaffen kom Martin og Stine på (kendt fra Skagen og Ganløse revyerne). De underholdte hele selskabet med forrygende show i to gange 45 minutter. Så humøret var højt blandt gæsterne. En helt igennem dejlig og festlig dag," siger Benthe Nielsen fra OK Klubben.

OK er en klub i Ølstykke, der er drevet på frivillige basis. Den består af en bestyrelse og værter under ledelse af formand Lone Ellemann Jensen. OK klubberne er en landsdækkende organisation med 33 klubber.

Publiceret 09 September 2019 11:34