Mange mennesker kiggede fredag eftermiddag og aften forbi Rådhus Allé i Ølstykke, hvor den stod på en underholdende høstnat. Foto: KT

Mange mennesker kiggede fredag eftermiddag og aften forbi Rådhus Allé i Ølstykke, hvor den stod på en underholdende høstnat. Foto: KT

Se billederne fra Høstnatten: Ølstykke viste sig fra sin bedste side

Musik, hygge og en masse aktiviteter. Rådhus Allé blev fredag forvandlet til en festplads, hvor borgerne tog del i "Høstnatten"

Af
Kenneth Tanzer

Det er vist ingen hemmelighed, at der i øjeblikket kører en heftig debat om fremtiden for Ølstykke Stationsby og Rådhus Allé - ikke mindst efter nyheden om Rema 1000's mulige flytning.

Men fredag aften var debatten og de skarpe holdninger for en stund parkeret og sat på stand-by. I stedet trak Ølstykke-borgerne i festtøjet og tog del i en vellykket "Høstnat" - arrangeret af Ølstykke Bylaug.

"Det er en aften, hvor Ølstykke viser sig fra sin bedste side. Det er herligt, at byen stadig kan samles om en begivenhed, hvor hyggen er i højsædet. Det giver et sammenhold, og det skal vi værne om. Nu er der fest, og så holder vi en pause fra debatten om Rema 1000," sagde Sonja Nygaard fra Ølstykke Bylaug.

Egedal Musikskoles

Egedal Musikskoles "Steel Stars" spillede på trommer på stationstorvet. Foto: KT

Og festet blev der på og ved Rådhus Allé, hvor den gode stemning blev kickstartet med en opvisning af DCT Dans, mens Egedal Musikskoles "Steel Stars" slog på trommer på Stationstorvet.

Traditionen tro kunne de fremmødte gæster fornøje sig med et væld af aktiviteter som pandekagebagning over bål, hestevognskørsel og en kickboksning-opvisning.

Høstnatten bød dog også på et hav af boder, hvor erhvervsdrivende, sportsklubber, lopper, foreninger og politiske partier havde taget plads.

God musik

Trods regn og klassisk efterårsvejr, så valgte flere at trække i løbeskoene og deltage i SØAM's "Høstløb", men der også dem, som hellere ville nyde en kold øl og en grillpølse til tonerne af det lokale band "Lazia" og "Kim Larsen-jam."

SØAM arrangerede igen i år det underholdende

SØAM arrangerede igen i år det underholdende "Høstløb".

Hele arrangementet fik også ros af Charlotte Haagendrup, formand for Kultur- og Erhvervsudvalget i Egedal Kommune.

"De mange foreninger, der er her i dag, fra spejdere, politiske partier til kreative foreninger og sportsklubber. De er her for at vise, hvad de har at byde på. De har det til fælles, at de er frivillige som arrangørerne af denne høstnat. De knokler for at give os noget at samles om. Det er det, som vi er gode til i Danmark, i Egedal og lige her i Ølstykke," sagde Charlotte Haagendrup i sin tale.

Der blev kigget på masser af legetøj. Foto: KT

Der blev kigget på masser af legetøj. Foto: KT

Høstnatten bød også på muligheden for at gøre en god handel. Foto: KT

Høstnatten bød også på muligheden for at gøre en god handel. Foto: KT

Der blev delt flittigt ud af gode ting og sager fra de forskellige boder.

Der blev delt flittigt ud af gode ting og sager fra de forskellige boder.

DCT Dans leverede en underholdende danseopvisning.

DCT Dans leverede en underholdende danseopvisning.

Lidt slik siger man vel ikke nej tak til.

Lidt slik siger man vel ikke nej tak til.

Den musikalske underholdning fejlede ikke noget.

Den musikalske underholdning fejlede ikke noget.

Ingen høstnat uden den traditionsrige hestevognstur på Rådhus Allé.

Ingen høstnat uden den traditionsrige hestevognstur på Rådhus Allé.

Publiceret 09 September 2019 10:13