Hos Celsa Steel Service håber man, at de kan gøre eleverne klogere på fremtidsmulighederne med en teknisk og naturvidenskabelig uddannelse og dermed tiltrække flere unge mennesker til industrien. Pressefoto

Hos Celsa Steel Service håber man, at de kan gøre eleverne klogere på fremtidsmulighederne med en teknisk og naturvidenskabelig uddannelse og dermed tiltrække flere unge mennesker til industrien. Pressefoto

Folkeskolelærere på virksomhedssafari i Egedal Kommune

Celsa Steel Service i Ølstykke er blandt de lokale virksomheder, som får besøg af kommunens folkeskolelærere

Der står virksomhedssafari på skemaet for folkeskolelærerne i Egedal Kommune, når de den 19. september skal besøge forskellige lokale virksomheder, herunder Celsa Steel Service i Ølstykke.

Her ser man frem til at vise lærer og elever, at stålindustrien byder på såvel bæredygtighed, tekniske udfordringer og karrieremuligheder indenfor ledelse og digitalisering.

Virksomhedssafarien er første stop på vejen mod et længere samarbejde mellem den lokale skole og virksomhed.

Lærerne fra Egedal Kommune skal besøge otte lokale virksomheder og snakke med medarbejderne om nye, spændende samarbejdsmuligheder. Virksomhedssafarien er første del af et længere samarbejde mellem skoler og virksomheder, som Naturvidenskabernes Hus står bag.

Formålet med forløbet er, at lærere erfarer, hvordan de får meste muligt ud af et skole-virksomhedssamarbejde, og at eleverne gennem samarbejdet bliver inspireret til at vælge en uddannelse inden for naturvidenskab, IT, teknologi og håndværk.

Hos Celsa Steel Service håber Direktør Søren Kilmose, at de kan gøre eleverne klogere på fremtidsmulighederne med en teknisk og naturvidenskabelig uddannelse og dermed tiltrække flere unge mennesker til stålindustrien.

”Stålindustrien har måske et lidt støvet ry, men branchen rummer i virkeligheden alle de ingredienser de unge efterspørger i dag. Ikke kun håndværk - men også bæredygtighed og tekniske udfordringer og karrieremuligheder indenfor ledelse, projektstyring og digitalisering. Vi håber, at vi ved at åbne dørene og give et dybere indblik i vores virksomhed, får vist de mange muligheder, branchen og Celsa Steel Service som lokal virksomhed har at byde på," siger Direktør Søren Kilmose.

Samarbejdet går længere, end at de lokale skoleelever besøger virksomheder. For Naturvidenskabernes Hus skal også stå for at lære kommunens lærere, hvordan de får det meste ud af et skole-virksomhedssamarbejde.

Det er nemlig et krav, at folkeskolen åbner sig op over for det omgivende samfund og skaber mere tværfaglighed i fagene fysik/kemi, biologi samt geografi, og derfor er det særligt relevant at inddrage lokale virksomheder som en aktiv del af elevernes undervisning. Fælles for naturfagene er, at eleverne skal kunne perspektivere undervisningen og se, hvordan teorien kan anvendes i praksis til at skabe nyttige løsninger og værdi i samfundet.

Her kan samarbejdet med virksomheder være nøglen til succes. Undervisningen bliver autentisk, når eleverne oplever, hvilken betydning eksempelvis ingeniørens ideer og udregninger kan have for fremtidens klimaløsninger, eller hvilken sammenhængen der er mellem materialer, processer og produkter hos den lokale møbelsnedker.

Publiceret 10 September 2019 07:07