Roskilde-borgmester Joy Mogensen og udvalgsformand Morten Gjerskov klipper her snoren over til det nye køkken på Kastanjehaven i Jyllinge. Fotos: Roskiklde Kommune
Roskilde-borgmester Joy Mogensen og udvalgsformand Morten Gjerskov klipper her snoren over til det nye køkken på Kastanjehaven i Jyllinge. Fotos: Roskiklde Kommune
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Nyt køkken skaber glæde på Jyllinge-plejecenter: Ældremaden får et løft

Plejecenter Kastanjehaven i Jyllinge kunne tirsdag indvie sit nye produktionskøkken, som skal give de ældre en god madoplevelse

Et stort ønske og behov blev tirsdag formiddag indfriet på Plejecenter Kastanjehaven i Jyllinge.

Roskilde Kommune kunne nemlig indvie stedets nye produktionskøkken, så ældremaden fremover tilberedes på stedet og i dialog med beboerne.

“Beboerne på vores plejecentre skal have god mad. Det har de fortjent, og det er godt for helbredet”, sagde Morten Gjerskov (A), formanden for Sundheds- og Omsorgsudvalget i Roskilde Kommune.

Det nye køkken, der blev præsenteret med taler, rundvisning og en god frokost, fik også et par ord med på vejen af Roskilde-borgmester Joy Mogensen (A).

“Det handler om at skabe rammer for det gode liv – hele livet”, sagde hun, inden hun citerede fra den gamle sang ”Bordets glæder” med Poul Bundgaard.

Nu har alle et køkken

Processen med at etablere et køkken på Kastanjahaven i Jyllinge blev sat i gang i foråret 2016, da byrådet satte penge af til projektet. Efterfølgende modtog kommunen 2,6 mio. kr. i statslig støtte, og så blev de oprindeligt afsatte penge efterfølgende anvendt til at opgradere køkkener på andre plejecentre.

“Målet med de lokale køkkener er at give beboerne på plejecentrene en god spiseoplevelse og servere sund og næringsrig mad, som stimulerer appetitten, så de spiser nok,” siger Joy Mogensen i en pressemeddelelse.

Med etableringen af et produktionskøkken på Kastanjehaven i Jyllinge, så har samtlige plejecentre i Roskilde Kommune fået sit eget køkken.

Mandskabet er på plads i det nye produktionskøkken på Kastanjehaven.
Mandskabet er på plads i det nye produktionskøkken på Kastanjehaven.
Joy Mogensen holdt tale for beboerne i forbindelse med køkken-indvielsen.
Joy Mogensen holdt tale for beboerne i forbindelse med køkken-indvielsen.
Publiceret: 02. August 2017 09:29
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Egedal

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt