Egedal-borgmester Karsten Søndergaard ses her under torsdagens møde på rådhuset, hvor flygtninge-projektet blev præsenteret. Foto: Finn Jørgensen
Egedal-borgmester Karsten Søndergaard ses her under torsdagens møde på rådhuset, hvor flygtninge-projektet blev præsenteret. Foto: Finn Jørgensen
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Nyt projekt: Egedal vil sende flygtninge-kvinder i job

Kommunen har fået bevilget knap en halv million kroner til en indsats for at få 40 flygtningekvinder integreret og i arbejde

Egedal Kommune har med en bevilling på næsten en halv million kroner startet et projekt, hvor målet er at få 40 flygtninge-kvinder bedre integreret og i arbejde.

Det bekræfter kommunen i en pressemeddelelse.

Målet er at få mindst 35 procent af kvinderne i job efter et år, hvor de skal i erhvervspraktik og lære dansk målrettet tre udvalgte brancher, nemlig detailhandel, servicefag og hotel & restauration.

Torsdag var der kickoff på projektet på Egedal Rådhus, hvor både borgmester Karsten Søndergaard (V) og Novo Nordisk deltog. Det er Jobcenter Egedal, Foreningen Nydansker og LG Insight, der har fået bevilget en pulje fra Integrationsministeriet til Projekt 'Virksomhedsrettet indsats med en brancheorienteret tilgang for flygtninge og indvandrere'.

Fokus på brancher

Projektet er bygget op omkring et såkaldt 'Branchepakkekoncept', som handler om at opkvalificere flygtninge og indvandrere - både sprogligt og branchefagligt - til udvalgte delbrancher. Der er fokus på brancher med gode jobmuligheder, og hvor der er relativt lave forudsætninger til ufaglært arbejde, set i forhold til sprog, uddannelse og arbejdsmarkedserfaring.

Branchepakkekonceptet tager udgangspunkt i arbejdsmarkedets krav og hvad rekrutteringsbehovet er for virksomhederne inden for de tre udvalgte brancher.

Publiceret: 17. Maj 2017 06:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Egedal

Annonce
Fik du læst
Annonce
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt