Signe Sneh Schreiber vil tage publikum med rundt på en festlig musikalsk oplevelse. Foto: Gundsømagle Kirke
Signe Sneh Schreiber vil tage publikum med rundt på en festlig musikalsk oplevelse. Foto: Gundsømagle Kirke
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Nytårsgalla-koncert i Gundsømagle

På søndag er der koncert med Sopranen Signe Sneh Schreiber i den lokale kirke

På søndag den 7. januar kl. 15.00 står den på nytårsgalla-koncert i Gundsømagle Kirke - et arrangement, der har fået titlen ”Bernstein, ballader og bobler”.

Alle er velkomne til den festlige nytårskoncert i Gundsømagle Kirke med sprudlende arier, smægtende ballader, storslået orgelklang og en god portion humor. Sopranen Signe Sneh Schreiber er ét af de store navne fra den fremadstormende unge generation af dygtige sangere, og hun vil tage publikum med rundt på en festlig musikalsk oplevelse, der ud over 100-års fødselaren Leonard Bernstein også vil byde på store operaklassikere fra det senromantiske repertoire.

Kransekage og bobler

Ved orgel og klaver sidder Erik Kolind, der også vil vise, hvad orglet kan præstere, når en af landets dygtigste organister trakterer det.

Undervejs vil der blive fortalt om musikken, og bagefter serverer menighedsrådet bobler og kransekage, så vi endnu en gang kan ønske hinanden et godt nyt år.

Der er gratis adgang til koncerten i Gundsømagle.

Publiceret: 03. Januar 2018 10:23

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Egedal