Der er lagt op til et brag af en koncert i kulturhuset i Stenløse. Modelfoto
Der er lagt op til et brag af en koncert i kulturhuset i Stenløse. Modelfoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

På torsdag: Intimkoncert med Egedals unge talenter

Det handler om kærlighed, frigørelse og afhængighed, når Egedals unge talenter opfører intimkoncert i Stenløse Kulturhus

De har arbejdet med musikken og sangskrivningen i måneder og år, de har været igennem Ung Egedals talentprogram med audition, workshops og bootcamp og nu arbejder de på højtryk for at få de sidste detaljer på plads.

I år præsenterer Ung Egedals talentprogram ni unge kunstnere, der vil opføre deres egne kompositioner til en intimkoncert torsdag 27. april kl. 19.30 i Stenløse Kulturhus.

“Jeg kan garantere for en intim og poetisk musikoplevelse,” siger underviser Jonas Asp, der til daglig er udøvende musiker.

De unge deltagere er mellem 16 og 19 år og er blevet hjulpet på vej af professionelle musikere og tidligere deltagere i Talent, blandt andet Julie Avaldorff, der senest har været i radioen med singlen “Hva' sir' du?”.

“Dette års talenter adskiller sig fra tidligere år ved, at sangskriverne har arbejdet langt mere selvstændigt. Derfor har musikken også fået et mere ærligt udtryk,” siger Jonas Asp i en pressemeddelelse.

“Der er ingen tvivl om, at de unge har deres egen lyd. Talentprogrammet handler også om, at skubbe sangskrivningen i en anden retning end den mere ensformige musik, der spilles i radioen,” siger underviseren.

Optræder med band

De unge bliver akkompagneret af et band bestående af underviserne. En del af øvelsen har været, at deltagerne har instrueret bandet i at finde ind til kernen af det stykke musik, de har skrevet. Genrerne til den kommende koncert spænder vidt fra Hip-Hop, jazz, og funk til flydende melankolsk pop.

De unge kunstnere er: Helene Hasseriis Holten, Emilie Schmidt, Natalie Thykjær, Viloria Bertelsen, Oscar Mittet, Anastasia Vekselis, Julie Lyskjær Gotfredsen, Frederik Kyed Jeppesen og Nikolaj Brylau Pedersen.

Billetter til koncerten kan købes i døren.

Publiceret: 21. April 2017 06:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Egedal

Annonce
Fik du læst
Annonce
ANNONCER
Se flere