Christian Friis Bach, der er valgt ind i det nye Egedal Byråd for De Radikale, var med i den store klimademonstration i lørdags i København. Han var sammen med Karin Friis Bach, der sidder i Egedal Byråd for De Radikale indtil årsskiftet. De havde taget deres to børn med, der hedder Anne og Asker. (Foto: Peter Høvring)
"Det var en fantastisk, flot, farverig og familievenlig demonstration," fortæller Christian Friis Bach, der er nyvalgt medlem for De Radikale i Egedal Byråd. Han og Karin Friis Bach og deres to børn var med i demonstrationen i lørdags i København. Op mod 100.000 mennesker var med og gik sammen fra Christiansborg ud til Bella Center for at vise verdens politikere, at jordens befolkning ønsker, at de skal lave en god og ambitiøs klimaaftale. Familien Friis Bach var med i gruppen fra Folkekirkens Nødhjælp.
Mens Friis Bach demonstrerede, så gik byrådskollegaen Ole B. Hovøre med i demonstrationen - som politibetjent. Desværre mødtes de to byrådsmedlemmer ikke ved demonstrationen, selv om Lokalavisen havde forsøgt netop at få det billede.
Men det var en hård tur som politimand, siger Ole B. Bovøre:
"Jeg gik sammen med min gruppe forrest i demonstrationen. Da vi var eg godt stykke ud af Amagerbrogade fik vi en melding om, at nogle havde maskeret sig og kastet med sten og fyrværkeri mod politikollegaer, der stod og bevogtede Udenrigministeriet. Derfor blev vi kaldt en 7-800 meter tilbage. Da vi var dér, var der imidlertid ingen uro, så vi måtte gå frem forrest i demonstrationen igen," fortæller han.
"Vi var ved Bella Center til "festen" var overstået, og vi var godt trætte i bentøjet. Vi bærer jo på rigtig meget udstyr og havde gået hele ruten plus den ekstra tur tilbage og frem igen. Vi var jo mødt ind klokken 7 om morgenen og havde håbet at få fri klokken 19, men det gik ikke. Vi blev sendt til Retortvej, hvor der var demonstration ved det såkaldte klima-fængsel - og her fik vi hele aftenen til at gå. Selv om der var afspærret ville demonstranterne ikke acceptere det, så på et tidspunkt trængte de frem mod vores kæde - og så gik "jagten" med trukne knipler og demonstranter, der skyndsomt trak sig tilbage," fortæller Ole B. Hovøre, der først var tilbage på stationen efter midnat - en vagt på 17 timer.
Mere fredeligt
Mere fredeligt gik det til hos byrådskollegaen Christians Bach, der gik med i Folkekirkens Nødhjælps demonstration:
"Organisationen er jo min arbejdsplads, så derfor var vi med der. Vi var omkring 1.500 deltagere fra over 50 lande fra hele jordkloden. Lige fra fattige etiopiske landmænd til indiske top-lobbyister. Demonstrationen var en verdensudstilling af holdninger og meninger," siger Christian Friis Bach.
Da politiet slog til på Christmas Møllers Plads og anholdt flere hundrede voldelige demonstranter, var Christian Friis Bach på første parket.
"Vi var cirka 20 meter fra, hvor det skete. Vi blev bedt om af politiet at stoppe op, og da de havde fået styr på situationen, blev vi ledt uden om de anholdte. Vi fik faktisk stor ros for vores ro og orden af politiet," siger Christian Friis Bach og fortæller videre, at demonstrationen var ellers utrolig fredelig.
"Aldrig før har der været mobiliseret så mange mennesker imod klimaforandringerne og for en ambitiøs og retfærdig klimaaftale. Til de andre klimatopmøder, der har været, har der ikke været nær så mange demonstranter. Det er lige som om, at alle har vist, at hvis der skulle ske noget – ja så er det nu man skal markere sig," siger Christian Friis Bach og fortsætter.
Vi har desværre ingen billeder af Ole B. Hovøre under demonstrationen lørdag, men her er et af ham ved rydningen af ungdomshuset på Jagtvej.
Det hjælper
"Jeg tror på, at det her hjælper. Vi følte et kæmpe sammenhold i lørdags om klimaet. Det er en demonstration som denne, der har manglet. Verdens politikere mærker nu, at befolkningen virkelig vil have, at der sker noget. Det betyder, at politikerne er indstillet på at forhandle sig frem til et resultat, der kan bruges til noget," siger Christian Friis Bach.
Publiceret: 16. December 2009 10:15
Hans Jørgen Jensen fra Ølstykke Tennis Klub havde det store smil fremme under weekendens Grand Prix-turnering i Ølstykke.Og det forstår man godt, for ...
08-02-12 | Læs hele artiklen
"Det er helt tosset, at Egedal Kommune sender det signal til unge, at man bare skal bryde loven, sætte andre folks ejendom i brand og begå hærværk,...
08-02-12 | Læs hele artiklen
Det kan godt være, at Grand Prix-turneringen ikke kan lokke Caroline Wozniacki og Frederik Løchte Nielsen til Danmark og Ølstykke, men mindre kan...
08-02-12 | Læs hele artiklen
Samme tyv slog til i to huse i Ganløse og Slagslunde tirsdag mellem klokken 06.30 og 20.20. Politiet ved dette, da man har fundet samme sålaftryk på...
08-02-12 | Læs hele artiklen
"Vi vil gerne bidrage med at afhandle værket, hvis det er løsningen på, at vi kan komme videre."Så konkret er meldingen fra Henrik Rasmussen,...
07-02-12 | Læs hele artiklen
Forhandlingerne med varmegiganten E.ON er i fuld gang, og det har de i og for sig været i seks år, fortæller borgmester Willy Eliasen til Lokalavisen....
07-02-12 | Læs hele artiklen
Nyheden om E.ONs kovending i forhold til et salg af fjernvarmeværket i Slagslunde bliver modtaget med kyshånd af Slagslunde Fjernvarmelaug."Vi er...
07-02-12 | Læs hele artiklen
Knap er den sidste bog pakket ned fra det lukkede Stenløse Bibliotek i Egedal Centeret, før debatten om et nyt bibliotek tager sin begyndelse.Således ...
07-02-12 | Læs hele artiklen
En aften, der handler om tyve og andre forbrydere, det er, hvad Egedal Kommunen og Nordsjællands politi populært sagt er ved at planlægge i...
07-02-12 | Læs hele artiklen
Egedal Brandvæsen har nu givet grønt lys til at færdes på seks søer i kommunen. Det drejer sig om Buresø (indtil 75 meter fra bredden), Brønds Mose i ...
07-02-12 | Læs hele artiklen
At mange mennesker går højt op i fodbold er ikke nogen nyhed, ej heller at de ind imellem bliver ophidsede. Men at det sker i en sådan grad, at det...
06-02-12 | Læs hele artiklen
Støtteforeningen bag Stenløse Friluftsbad måtte i september droppe planerne om at genåbne anlægget og drive det videre på egen hånd.Siden har der...
06-02-12 | Læs hele artiklen