Mogens Pedersen føler sig presset væk fra sit hjem gennem 20 år og sine elskede køer.

Mogens Pedersen føler sig presset væk fra sit hjem gennem 20 år og sine elskede køer.

Landmand tvunget fra sit livsværk

Mogens Pedersen har svært ved at få sine køer drægtige, og han mistænker slammet fra vandet i Værebro Ådal for at have en finger med i spillet. Det samme vand, der gør, at han føler kommunen er ved at fortrænge ham fra sit hjem

Af
Af Mette B. Sørensen

Mogens Pedersen fra Veksø elsker sine køer. Men der er noget, der bekymrer den 65-årige landmand.
Han har nemlig problemer med at få sine kvier til at blive drægtige.
"Jeg kan ikke få mine dyr til at blive drægtige, så jeg bliver nødt til at slagte dem, siger han og fortæller, at han mistænker slammet fra vandet fra Værebro Ådal for at være synderen.
"Det problem har jeg stort set haft i de sidste 10 år, hvor åen er blevet smallere og smallere, og vandet ikke længere kan være i den," siger Mogens Pedersen og fortæller, at en stor del af hans grund bliver oversvømmet, når Værebro Å løber over sine bredder.
Det er når, der er kraftige regnskyl og rensningsanlæggene, der fører spildevand ud i Værebro Å, ikke kan følge med, at åen løber over sine bredder. Og det er mængderne af urenset spildevand og slammet det efterlader på Mogens Pedersens grund, han tror er skyld i køernes mangel på kalve.
"Jeg giver å-vandet skylden, køerne går og æder af græsset, og jeg kan jo ikke forhindre, at de drikker vandet," siger han.
Om Mogens Pedersens køer får kalve eller ej, har stor betydning for ham, for det er opdræt, han lever af. Og han tager ikke let på sin levevej, derfor rejser han ofte til Frankrig og Tyskland og køber køer i fineste kvalitet.
"Nogle af dem, har vi givet 70.000 kroner for," fortæller han.
Helst ville Mogens Pedersen blive på sin gård og passe sine dyr, som han har gjort, siden han var 16 år, til den dag han går bort.
"Jeg er tosset med de køer, det må jeg sige. Jeg har også sagt til Inger, at på min gravsten, skal jeg have indgraveret en ko," smiler han.
Der er ellers ikke meget at smile af for tiden, synes Mogens Pedersen. For ud over, problemerne med at få køerne drægtige, så føler han sig fortrængt fra sit hjem. Egedal Kommune har nemlig planer om at overrisle en del af området omkring Værebro Å, og herunder også en del af Mogens Pedersens jord.

Alt eller intet

"Hvis de sætter det under vand, så bliver mine 100 dyr slagtet, for jeg har ikke noget sted at have dem," siger han og fortsætter:
"Jeg har købt den gård her, fordi mine dyr kan gå direkte ned på engen, det er dyrevelfærd. Det er den måde, jeg gerne vil have dyr på, ellers vil jeg ikke have dem."
Mogens Pedersen fortæller, at kommunen vil give ham 1.800 kroner per hektar over 20 år som kompensation, for den del af jorden, man har planer om at sætte under vand. Det svarer til 60.000 kroner om året. Penge Mogens Pedersen dybest set ikke kan bruge til noget, hvis overrislingen betyder, at han ikke længere har plads til sine dyr.
"Enten køber de hele gården eller ingenting," siger han om den gård, som han og konen Inger Kirstine nærmest har renoveret fra bunden.
Dengang, de købte gården i 92, var der hverken varme eller vand, nu står der to spritnye haller og en ny lade, og Mogens Pedersen har netop fået støbt en område foran dyrenes haller for 80.000 kroner. Penge han med glæde bruger på sine dyr, for de skal have det godt -længe. Derfor bliver den garvede landmand ikke bare stødt, når han får besked fra kommunen om, at han da bare kan gå på pension, han er jo 65 år. Han bliver vred.
"Jeg vil fandeme ikke jages fra mit eget hjem, og det føler jeg, de prøver," siger han.

Systemforvirring

Alligevel er Mogens Pedersen blevet enig med en ejendomsmægler om, at hvis den rigtige køber står der, så sælger han. Systemet er ved at køre ham træt.
"Den ene dag står der nogen fra Københavns Energi og vil kortlægge vandlagene ved drikkevandsboringer på min grund, og så snakker kommunen om oversvømmelse og nitratnedsivning. Kan du forstå, jeg er ved at blive bims? Den ene ved ikke, hvad den anden laver i systemet," siger han og påstår også, at kommunen i det hele taget er galt afmarcheret med, hvor stort et område, der står under vand, når åen løber over sine bredder.
"Så slår de en streg og siger, vandet går kun dertil. Men nu har jeg gået her i 20 år, og jeg ved da, hvor vandet går til."
I det hele taget har landmanden svært ved at finde ud af, om han skal gå til højre eller venstre.
"Det er psykisk terror, at man går under sådan et pres hver dag, for jeg har egentlig ikke gjort andet end at passe mit arbejde," siger han og fortsætter:
"Jeg synes fandeme, det er uretfærdigt, det må jeg sige."

Publiceret 17 April 2012 06:00